Rulleskiløb kan dyrkes som en selvstændig idræt med mulighed for at deltage i forskellige rulleskiløb, som afholdes i løbet af året, f.eks. VestCup og DM i rulleski. Rulleskiløb dyrkes også af mange som træning til langrend, hvad end det er til sæsonens skiferier eller deltagelse i løb og konkurrencer som f.eks. Vasaloppet, Birkebeinerrennet og DM i langrend.
Er du nybegynder på rulleski anbefaler vi, at du først får en introduktion til rulleski. Læs mere her.
Vi har fælles rulleskitræning hver torsdag og søndag. Se nærmere vedr. disse træningsaktiviteter og tidspunkter i Aktivitetskalenderen under https://aarhusskiklub.dk/rulleski/aktivitetskalender/
Torsdagsrul foregår typiske med opvarmning på p-pladsen ved Lyseng Allé 1 i Højbjerg.
Til Torsdagsrul har vi fokus på forskellige former for balanceøvelser. Vi afprøver og gennemgår de 3 grundlæggende teknikker såsom, ‘Diagonalgang’, ‘Dobbelt stavtag m. fraspark’ og ‘Dobbelt stavtag’. Plus vi øver nedkørselsteknik m. forskellige bremseøvelser.
Ud over p-pladsen, benytter vi også Lyseng Alle og de nærliggende stisystemer o mindre trafikerede veje.
Afhængig af de fremødtes kunnen og færdigheder, kan vi differentiere træning og dele os mindre hold.
Ved rigtig dårlig vejr – kan vi benytte træningsmuligheder i klubhuset.
Om søndagen ruller vi en tur sammen. Afhængig af “temperament” og hvor langt du vil løbe, kan du være med på enten Vasaholdet eller Hygge/motionsholdet. Se nærmere vedr. disse hold på https://aarhusskiklub.dk/rulleski/aktivitetskalender/
Det er en god mulighed for at dyrke fællesskabet og få tilbagelagt nogle kilometer og set nye områder i og omkring Aarhus.
Ofte går turen til området syd for Aarhus såsom Jelshøj, Mårslet, Beder mv. Men sommetider planlægger vi ture til andre steder og indlægger måske også besøg hos klubkammerater. Vi har f.eks. også været på søndagstur sammen ved Todbjerg, Kalø, Solbjerg og Hou.