Alpin-tur, uge 7 2022

Vi er netop i disse dage ved at lande en ny aftale med Aschaber Lifthotel i Kirchberg, Kitzbühel.

Kitzbühel-området bliver dermed igen destinationen for klubtur i uge 7, 2022.

Så snart det hele er på plads og vi kan åbne for tilmelding, giver vi besked her på hjemmesiden og på vores facebook-side.

Med store ski-forhåbninger til sæson 21/22

Genåbning af udendørsidræt

Fra 1. marts 2021 må vi mødes op til 25 personer til udendørs idræt.

Vores klubhus åbner kun delvist op.
Klubhuset kan benyttes til:
– toiletbesøg
– afhentning af udstyr
– opbevaring, f.eks. jakker, sko og tasker

Klubhuset må fortsat IKKE benyttes til:
– indendørs træning
– omklædning, bad og sauna
– møder

Det begynder i den grad at se lysere ud – også sådan rent bogstavligt da foråret betyder flere lyse timer i døgnet. Så det er bare bare med at komme ud og træne i det gode vejr 🙂

Rulleski

Sneen er smeltet og efter et par dejlige uger på langrend i Danmark, kan vi nu klikke i rulleskiene igen.

Søndag kl. 10.00 er der søndagsrul, hvor vi får rullet nogle km i vores ski.
Er vi mere end 5 opdeler vi os i grupper af maks 5 og ruller en tur med god afstand. De fremmødte vælger rute og distance.

Torsdag kl. 17.30 er der torsdagstræning, hvor vi forbedrer vores teknik på rulleski. Der vil ikke være et fast instruktør, så de fremmødte fra gang til gang tilrettelægger i fællesskab egen træning.

Så længe vores klubhus er lukket, mødes vi på p-pladsen ved Amstgården (Lyseng Allé) både torsdag og søndag.

Man er selvfølgelig også velkommen til indbyrdes at aftale at mødes til rul/egen træning så længe alle regler fortsat overholdes.

Aarhus Skiklub bakker op om Odense Skiklubs virtuelle afholdelse af uofficielt DM Langrend i løbet af uge 6

Som alle andre skiglade mennesker i Danmark har vi, i Aarhus Skiklub, nydt godt af vejret de seneste par uger.Vi har løbet på vores egen opmærkede løjpe hos Aarhus Golfklub og vores medlemmer har desuden nydt godt af forholdene i Mols Bjerge, på golfbanerne ved Ry/Himmelbjerget, på Vejle Golfbane, i Svanninge Bakker og andre steder med god sne. Også på løjperne i Elmelund ved Odense

Vi sender stor tak til ALLE klubber og ildsjæle, som har mærket løjper rundt omkring i Danmark til glæde for skientusiaster.Og særlig stor tak til Odense Skiklub, der på rekordtid fik stablet et uofficielt virtuelt DM i langrend på benene. Et fantastisk initiativ, hvor alle som havde lyst i løbet af uge 6 kunne løbe på en opmærket løjpe og selv registrere deres tid.Alle steder, hvor vi har løbet, er det sket med respekt for de gældende corona-restriktioner, påbud og anbefalinger. Og særligt på ski giver afstandskravet jo i sig selv god mening, når vi kommer farende med vores lange ski og stave!Det gode vejr i weekenden lokkede selvfølgelig mange ud i naturen, blandt andet på ski: Endelig lidt lys, frisk luft og høj blå himmel

Alle steder var der mange mennesker og alle steder blev der løbet med behørig afstand. Det er derfor med stor forundring at vi hører i nyhederne, at muligheden for at løbe sit eget virtuelle DM blev stoppet efter en politianmeldelse fra en enkelt person i Odense. Og endnu større blev vores forundring, da vi erfarede, at arrangørerne af det virtuelle løb muligvis bliver sigtet for overtrædelse af corona-reglerne.Myndighederne rammer helt skævt… Vi opfordrer til, at alle beskyldninger og anklager trækkes tilbage og at der gives en undskyldning til Odense Skiklub og til alle skientusiaster i Danmark. Odense Skiklub forsøgte netop at lave en aktivitet, der både gavnede folkesundheden, lagde op til lidt sjov konkurrence og samtidig respekterede de gældende corona-restriktioner.

Stor ros til Odense Skiklub!

Erstatnings DM på rulleski

Som erstatning for det aflyste DM Langrend i Kvitåvatn, har stævneledelsen arrangeret et erstatnings DM på rulleski.
Læs indbydelsen og instrukser her.

Der afvikles 3 konkurrencer:
– 10 km fri stil
– Langdistance klassisk stil (30/50 km)
– 20 km Duathlon klassisk/fri stil
Bemærk datoerne for, hvornår de forskellige konkurrencer kan gennemføres.

Der er ingen officiel tilmelding men du kan registrere dig her.

Oplæg om planerne for alpin-sæsonen 2021

Link til virtuelt møde
Torsdag den 21. januar kl. 20.30-21.30

Mødet er relevant for alle alpine klubløbere uanset niveau

I samarbejde med Alpint Kraftcenter Danmark, har Carsten Wexel, Mads Winther og Nicolai Ø. Madsen udarbejdet et flot nationalt oplæg for den kommende sæson, der vil favne både klubløbere, børne-racere, AKD-løbere, juniortalenter og ungdomsløbere med skilærer-ambitioner.

Udgivet i AaS

Vi fortsætter med tekniktræning og søndagsrul

Tekniktræning om torsdagen og søndagsrul gennemføres stadig. Dog gør de nuværende restriktioner, at vi kun må færdes i grupper af maksimum 5 personer. Dukker der mere end 5 personer op, sørger vi for at opdele os i mindre grupper. Derudover holder vi nu 2 meters afstand til hinanden.

Det bliver naturligvis en anderledes træning end vi er vant til, men lige nu må vi glædes ved, at vi overhovedet kan komme ud og rulle og at man på rulleski sagtens kan løbe sammen med god afstand.

Grumstolen fortsat lukket – men nytårsrul gennemføres!

Efter de seneste udmeldinger fra myndighederne er vi nødt til forsat at holde Grumstolen lukket for al aktivitet – foreløbig frem til 17. januar.

Men nytårsrul gennemføres:
Vi mødes torsdag 31. december kl. 10.00 ved klubhuset. Vi ruller en tur sammen hver for sig. Hvis du hellere vil løbe eller gå en tur i skoven er det også en mulighed, bare møde frem. Og så slutter vi alle af med et glas og lidt kransekage i det fri kl. ca. 12.30.
(husk at klæde om hjemmefra!)

og så håber vi selvfølgelig på både sne og lysere tider i 2021

Grumstolen lukket frem til 2. januar

Vi har fået præcisering af de nye Covid19 forholdsregler fra Aarhus Kommune.
Det betyder at Grumstolen er lukket fra 9. december og foreløbig frem til 2. januar 2021.
udendørs træning er fortsat tilladt – i grupper på max. 10 personer med overholdelse af øvrige gældende restriktioner og anbefalinger om afstand mv.
håber vi over nytår snart går mod lysere tider
pva Bestyrelsen Aarhus Skiklub, Søren Qvist

Udgivet i AaS