Langrendsture i sæsonen 2022/23

Vi arrangerer i denne sæson tre forskelligartede skiture på langrend.

Fælles for turene er sportslig udfoldelse og socialt samvær.

Kom og vær med!

8.-12. december 2022: KLUBTUR TIL SKEIKAMPEN
Turen går til Skeikampen i Norge i den forlængede weekend 8.-12. december. Vi kickstarter snesæsonen, udforsker området og nyder det gode selskab. Der er også mulighed for at deltage i Den Danske Skiskoles instruktøruddannelse. Tilmelding senest 15. oktober til Jesper på j.lindhardsen@gmail.com
Læs mere her: Langrendstur til Skeikampen med AARHUS SKIKLUB

1.-5. februar 2023: DM LANGREND I ULRICEHAMN
Vi tager færgen til Göteborg onsdag aften den 1. februar og hjem igen søndag den 5. februar. Super hyggelig tur for alle aldre og niveauer! Kom og oplev den gode stemning og vær en del af den store danske langrends-familie. Vi koordinerer fælles transport og overnatning for deltagerne fra Aarhus Skiklub. Tilmelding til Johanne på johannegydesen@hotmail.com – gerne hurtigst muligt og senest 1. december 2022. Vi har booket et antal sengepladser til ÅS-medlemmer, som fordeles efter først-til-mølle. Forventet pris for hele turen omkring 3.000 kr. pr. person ekskl. startgebyr til konkurrencerne, som klubben refunderer helt eller delvist. Følg også med her: DM Langrend – Danske og grønlandske skiløberes mesterskab

9.-12. februar 2023: TUR TIL SJUSJØEN SKIMARATON – fællestur med Aarhus Adventure
Vi deltager bl.a. i Sjusjøen Skimaraton (21 eller 42 km), som er seedningsløb til Birken og Vasa. Derudover er der både hygge og sociale aktiviteter på programmet, mulighed for instruktion og mange gode km i sneen. Der er plads til i alt 12 deltagere på turen. Overnatning i stor fælles hytte. Tilmelding til Johanne på johannegydesen@hotmail.com senest 15. november. Følg også med her: Aarhus Adventure og Aarhus Skiklub til Sjusjøen Skimarathon | Facebook

Læs indbydelsen her: Invitation Sjusjøen-tur

Skriv et svar