Klubtur til Ebeltoft 19.-21. august 2022

Kom og vær med til en superhyggelig og aktiv weekend!

For hvem?
Alle de medlemmer i Aarhus Skiklub, som har lyst til en hyggelig og social weekend, hvor der også bliver god mulighed for at få sved på panden – især på rulleskiene, men alle er velkomne. Der er plads til både unge og gamle, nye og erfarne, familier og enkeltpersoner!

Overnatning:
I campinghytter på Ebeltoft Strand Camping, Ndr. Strandvej 23, 8400 Ebeltoft. Vi har i alt 4 hytter med plads til maks. 20 personer.

Pris: Gratis – tusind tak til Sallingfonden!

Foreløbigt program
Fredag 19/8:
Sen eftermiddag: Ankomst og check-in i hytterne
Mulighed for at prøve off-road rulleski i skoven
Aften: Pasta-party og selskabslege

Lørdag 20/8:
Morgen: Havdyp og morgen-yoga
Formiddag: Vi deltager i Vestcup rulleskiløb i Ebeltoft – eller hepper!
Eftermiddag: Vandretur eller løb med skistave i Mols Bjerge (supereffektiv og sjov barmarkstræning!)
Aften: Grillhygge ved hytterne

Søndag 21/8:
Morgen: Balancetræning på SUP-boards
Formiddag: Søndagsrul (en fællestur på rulleskiene i lokalområdet – vi finder is på vejen)
Ca. kl. 14: Turen går hjem til Aarhus

Transport
Vi arrangerer samkørsel i privatbiler. Opsamlingssteder i Aarhus og evt. omkringliggende byer, afhængigt af deltagernes bopæl og behov.

Tilmelding
Først-til-mølle til johannegydesen@hotmail.com. Sidste tilmelding 1. august, medmindre der fyldes op inden da.
Angiv: Navn, alder, om du har særlige præferencer ift. forplejning, om du vil låne rulleski af klubben, og evt. også, om du kan byde ind med noget i programmet, f.eks. instruktion eller sociale aktiviteter.

Skriv et svar