Årgange 2019, 2020 & 2021
U6 holdet er Aarhus Skiklubs base og er holdet for de 4 til 6-årige. Her bliver børn, begyndere som øvede, del af et unikt fællesskab samtidig med at de lærer at køre på ski.
Fokuset er fælleskab, leg og klubånd: Tre grundsten vi mener skal til for at man som barn kan få del i den helt særlige skiglæde, som vi har i vores klub.
I oktober starter U6 holdet med en skilegedag i Aarhus, hvor vi mødes og de nye lærer de gamle at kende. Her lærer vi også at tage ski og støvler på. Vænner os til hjelmen og laver nogle små lege der giver børnene tryghed og mod på mere.
I november tager vi til den indendørs skihal i Bispingen på gruppetur, hvor de nye kører deres første ture på ski, og de gamle begynder at slå sæsonens første sving. Vi har trænere og klubledere med.
I december/januar tager vi ud i Skiarena, hvor vi prøver skirullebåndet, så vi er helt klar til årets store begivenhed:
Uge 7 tager vi til Trysil sammen med resten af klubben og begynder på ski fra dag 1, for vi lover: at dit barn allerede på dag 1 kommer til at være et stort smil. U6 børnene træner 5 dage med vores trænere, i samarbejde med Skisport Danmark. Her tager de hul på den første af forhåbentligt mange fremtidige uger med sportsligt skiløb i klubregi.
Træner:
Maja Gram Carlsen
Holdeleder:
Mathias Møller Thygesen
KONTAKT: mathias@aarhusskiklub.dk