Vi nyder at være ude til rulleskiløb sammen igen, og det er altid sjovt at komme ud og lufte klubtrøjerne og rulle med og mod andre!
Vestcuppen er en rulleski-cup med afdelinger i Jylland og på Fyn henover sommeren. Afdelingerne arrangeres på skift af de forskellige skiklubber. Vi afvikler vores i Aarhus onsdag den 17. august, så sæt gerne allerede nu et stort kryds i kalenderen den dag!
I går blev låsen på Grumstolen skiftet ud, så man fremadrettet skal bruge nøglebrik for at komme ind i huset. Man kan altså ikke længere bruge sin gamle nøgle. Hvis man ønsker en nøglebrik, men endnu ikke har fået en udleveret, kan man skrive til vores kasserer Victor på kasserer@aarhusskiklub.dk og få en udleveret mod et depositum på 300,- (han er dog på ferie frem til den 16. maj)
Vejledning til brug af nøglebrik: – Oplåsning: hold nøglebrikken hen over nøgleboksen, efter kort tid er døren låst op. – Låsning: hold nøglebrikken hen over nøgleboksen, efter kort tid er døren låst – kontroller ved at tage i håndtaget.
Træningstur målrettet de erfarne skiløbere, der ønsker fokus på porttræning og teknik – men forældre, søskende og familie er også meget velkomne! Vi tilbyder helddagstræning på Hintertux gletcheren med skiløb i høj solskin.
Træningstur til Trysil i uge 12 med mulighed for deltagelse i de alpine danske mesterskaber. Turen henvender sig i særdeleshed til børne og ungdomsløbere med deres familier.
Vi får nyt låse system på Grumstolen: Vi skal fremover låse os ind med en nøglebrik og de gamle nøgler vil ikke fungere længere.
Alle der har en nøgle kan få udleveret en nøglebrik gratis – der er tidligere indbetalt depositum for udlevering af nøgle.
Alle andre medlemmer kan få udleveret en nøglebrik mod betaling af depositum på 300 kr.
Nøglebrikker udleveres på Grumstolen:
Torsdag den 6. januar fra kl. 16.30 – i forbindelse med Rulleski teknik træning og Søndag den 9. januar kl. 9.00 – 10.00 og kl. 13.00 – 14.00 – i forbindelse med Søndagsrul.