Uge 7 tur til Østrig – tur nr. 2 “Safari familie- og voksen tur”

Zell am See ligger midt i hjertet af Østrig, og herfra har vi adgang til 8 forskellige destinationer, hvor vi skal besøge en del af dem de forskellige dage


Turen er en oplevelses-tur med base i Zell am See, hvor vi kommer til at stå på ski i flere forskellige liftsystemer:

Her er link til medlemsportalen og tilmelding

Det kan f.eks. være: hvor vi bor ved Zell am See, Kaprun og Kitzsteinhorn gletcheren (med gode off-pist muligheder udenfor undervisningen), Saalbach-Hinterglem, Leogang, Maria Alm (alpernes bedste børne/familieområde), og nok også en tur over til Fiberbrunn, hvor De Danske Mesterskaber i Free-ride foregår samme uge.

Målgruppe:Primært for Familier med teenagere og deres mindre søskende. Fra 6-18 år.
Skitræning:Skiniveau for børn: fra letøvet til meget øvet samt teenager og voksne fra letøvet til ekspert. Træningen foregår i forskellige skiområder, hvor vi benytter egen bus.
Rejseperiode:Fredag den 7/2 til lørdag den 15/2
Transport/Ophold:Klubtur med bus og hotel med halvpension.

Se vejledningsbokse til sidst i beskrivelsen.

Skimrådet og by:

Zell am See’s popularitet bunder i den fantastisk smukke beliggenhed ved den maleriske sø, den hyggelige og internationale atmosfære og godt og klassisk skiløb. Men det er også kontrasten mellem det trygge og det vilde, der virker dragende. Zell am See ligger som porten til Østrigs højeste og vildeste bjerge. Når man kører til Zell kommer man gennem lavtliggende dale med lavere, runde bjerge. Men lige bag byen ligger Østrigs højeste bjerg Gross Glockner (3800m).

Kontrasten ses også i skiterrænnet hvor Schmittenhöhe og Maiskogel er på træklædte bjerge i hyggelige omgivelser, mens skiløbet på Kitzsteinhorn er i højalpine omgivelser uden træer, med rå klipper og gletsjer. Selve byen er idyllisk, med gamle huse og masser af butikker.

SKILØB I VERDENSKLASSE

Skisportstedet Zell am See er kendt for god snesikkerhed, da der i området ligger en af Saltzburgerlands få gletsjere, den majestætiske Kitzsteinhorn, hvis top rager 3203 m op i luften. Herfra kan man køre helt i bund på lækre røde og blå pister eller tage et smut omkring en af de mere frygtindgydende sorte.

Liftkortet giver mulighed for at køre på de 138 km pister i Zell am See-området, hvor den længste nedfart er på omkring 7 km. Der er 57 lifter. Vi har dog Alpin Card, som også gælder til Kitzsteinhorn, Saalbach-Hinterglemm-Leogang, Fiberbrunn og Maria Alm, hvilket tilsammen giver adgang til 121 lifte og 408 km piste. Derfor er denne rejse også baseret på vores egen bus, så vi kan vælge den dal med bedst vejr og skifører, og vi planlægger med at benytte flere af områderne

Indkvartering og forplejning:

Bliver vi op til 50 deltagere benytter vi Villa Lukashansl, som Familien Mayr i Bruck am Grossglocknerstrasse har stillet til rådighed, eksklusivt for Danmarks Skiforbund. Villaen ligger blot 10 min. buskørsel fra Zell am See skiområde med 138 piste kilometer og har snegaranti på Kaprun Gletschere.

Der er 15 værelser, med 2, 3 el- ler evt. 4 senge, idet rummene er meget store. Endvidere er der en lejlighed med tre værelser og 6 sengepladser. I værelserne er der tv, telefon, bad og toilet etc. I alt kan villaen rumme max. 50 overnattende gæster.

I kælderen/stueplan er der sociale faciliteter med samlings- og TV- rum, morgenmadsstue etc. samt et lille anretterkøkken. I samme plan findes der skistald, med tilhørende ski præparerings- rum. Der er indlagt trådløst internet i villaen.

Bliver vi flere end 50 deltager flyttes gruppen til selve Hotel Lukashansl, som vi om alle omstændigheder benytter til at spise aftensmad på, og som ligger i gåafstand fra hinanden. Hotellet, som er traditionelt indrettet, ligger centralt i Bruck, som består af en masse hyggelige barer og restauranter. Ønsker du et mere byliv kan du med fordel tage ind til Kaprun og Zell am See, hvilket kun tager nogle minutter med bus. Shuttlebussen kan også fragte dig til pisterne og hjem igen på få minutter, hvis du ikke vælger at tage hjem med vores egen bus fra Zell am See.

I hotellets kælder findes en skiudlejning med rimelige priser, og der er wellnessfaciliter på hotellet, som vi er velkommen til at benytte uanset hvor vi bor.

Instruktion og aktiviteter

15 timers undervisning i alpint skiløb med klubbernes ski-instruktører er inkluderet i prisen. Der vil være 3 timers undervisning om formiddagen på 5 af ugens dage. Stor motivation, højt humør og den rette indstilling giver en stejl indlæringskurve.

Når vi kommer hjem med bussen er det op til gruppen at lave fællesskabende aktiviteter i fællesområdet (ved Villa Lukashansl forstyrres vi ikke af andre gæster), hvor vi kan spille brætspil, Play-prop, måske lave en quiz-aften eller hygge sammen på andre måder.

Transport:

Turen er arrangeret inklusiv bus, og der er kun mulighed for at køre selv når vi har fyldt en bus, og man er indforstået med at undervisningen foregår i forskellige dale i området som typisk kan tage en halv time at køre til. Ønsker man at køre selv skal man vælge kør selvfradraget (kr. 800) ved trin 2 tilmeldingen, men såfremt bussen ikke er fyldt vil det blive fjernet. Kør-selv fradraget gives efter først til mølle princippet i forhold til registreringstidspunkt for tilmeldingen.

Afrejse/ankomst:

Afrejse fredag den 7. februar om eftermiddagen med ankomst lørdag morgen inden ski.

Hjemrejse/Hjemkomst:

Hjemrejse lørdag.

Pris:

KategoriPris pr. person
Voksen grundpris 18+ (Født før 01.12.2003)Kr. 8.500  
Ung 15-19 år (gælder som voksen på hotel)Kr. 7.950
Ung 11-14 år (Ved ung i 2. Seng tillæg kr. 1.200)Kr. 6.250
Barn 6-10 år (Ved barn i 2. Seng tillæg kr. 1.700)Kr. 5.700
Barn til 5 år (Ved barn i 2. seng kontakt turleder)Kr. 3.300

Priserne er baseret på 2 fuldt betalende voksne i værelset.

Inkluderet i prisen

  • Overnatning med halvpension på Villa Lukashansl eller Hotel Lukashansl.
  • Bustur t/r med 4 stjernede busser (kør-selv rabat ved fyldt bus: kr. 800)
  • Indlogering i 2-3-4 personers værelser
  • 7 dages liftkort til Zell am See, Kitzsteinhorn, Saalbach-Hinterglemm-Leogang, Fiberbrunn og Maria Alm
  • Måske picnic med Italienske specialiteter på udvalgt dag i løbet af ugen, som inkluderer frokost og aktiviteter.
  • Undervisning i op til 15 timer fordelt på 5 dage á 3 timer.

Uden for prisen

  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Liftkort lørdag (kun kør selv ved overnatning på Hotel Lukashansl)
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner:Tilmelding er ÅBNET. Der er 100 pladser.
Der er ca. 10 pladser tilbage. Så hurtig tilmelding.
Tilmelding:Turen er et samarbejde mellem Århus Skiklub og Skiklubben Hareskov. Tilmelding foregår via Hareskovens medlemsportal via nedenstående link. Som Århus skiklub medlem, er der oprettet et gæste-login, som man skal logge ind med. Som Århus skiklub medlem skal du ikke betale kontingent til Hareskoven for at komme med på turen, men blot et gæstemedlemskab på kr. 75,-

Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Her vil du blive opkrævet et depositum på kr. 2.500.
Tilmeldingslink:Her kommer link til medlemsportalen
Restbetaling:Restbetaling skal ske i efteråret 2019 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling:Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Skileje:

Det er muligt at leje skiudstyr på hotellet – nærmere information følger

Kontakt

TurlederFor Århus : Hanne Tirsvad Pedersen 30 95 37 35
For Hareskoven : Troels Elmstrøm 41 68 79 03
Skiskolechef: Martin Faber 30 32 12 30
Turmail:zellamsee-uge7@hareski.dk
eller Faber@aarhusskiklub.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2019/20. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til yderligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Teknisk arrangør

Skiklubben Hareskov, turen arrangeres direkte med hotellet.

Forbehold

Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser påwww.hareski.dk/turbestemmelser

Vejledningsbokse

Klubben har nogle vejledende rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene er delvis vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere.

Vejledende rejsegrupperFokus på denne tur
Voksen med små børn 3-5 år.Kun mulighed, hvis barnet har prøvet skiløb før, og selv kan tage alle typer lifte samt kan følge gruppeanvisninger på skiholdet. Vi anbefaler min. 6 år til denne tur.
Voksen med store børn 6-12 årPrimær målgruppe*
Voksen med teenager 13-19 årPrimær målgruppe*
Ungdom/ teenager (alene) 13-25 årTilbydes ikke
Voksen uden børnMulighed, hvis vi bor på Hotel Lukashansl
Senior +50 år uden børnMulighed, hvis vi bor på Hotel Lukashansl
Instruktør efteruddannelseTilbydes ikke
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne tur
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring).Der tilbydes ikke begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).På denne tur skal man kunne køre på en blå pist i kontrolleret plov, og selv kunne tage en lift.
Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).Ja, til alle aldersgrupper
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)Ja, til alle aldersgrupper
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.Ja, til alle aldersgrupper, men vi forventer det primært vil være til de voksne og teenagere. Da der allerede er tilmeldt ret dygtige børn, går vi efter at lave et hold for meget dygtige børn fra 12 år.
Instruktørniveau Ikke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus.Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne. Uddannet instruktører vil også få noget ud af deltage som kursist på ekspertholdet.

TILMELDING TIL TUREN HER:

Her kommer link til medlemsportalen