Velbesøgt SkiEvent 2014

Flot efterårsvejr med temperaturer omkring 17°, 70 tons sne fra Østrig og kongeligt besøg af prinsesse Marie var blot nogle af ingredienserne, som var med til at skabe rammen om et velbesøgt SkiEvent 2014, som blev afviklet på Bispe Torv i Aarhus i denne weekend.

Aarhus Skiklub var bl.a. repræsenteret med medlemmer af Alpine Race Team på alpinbakken og stod for afvikling af skileg for børn på et område med udlagt sne ved Domkirken.

Der var hektisk aktivitet i skileg-området hele dagen, hvor der i perioder var tendens til kødannelse, også selv om vi havde op til 5 frivillige i gang med at hjælpe med at finde skiudstyr til børnene og hjælpe dem på vej. I løbet af dagen havde vi adskillige hundrede børn på ski.

En stor tak til alle vore aktive og frivillige, som var med til at skabe aktivitet og hjælpe til på SkiEventen.

Se flere billeder under
http://aarhusskiklub.dk/fotogalleri/skievents?album=10&gallery=58
og under http://spotted.stiften.dk/gallerier/skievent-pa-bispetorv#

Tak til vore hjælpere til Skievent 2013

Igen i år fik vi vist “farverne” ved årets Skievent, hvor vi stod for at arrangere skileg og havde skiklubrepræsentanter i Skiforbundets stand til at promovere skiklubben og skirelaterede aktiviteter i bred forstand.

Skileg trak vel omkring 200 børn og deres forældre til, mange skiklubfoldere, flyers skiaviser mv. blev uddelt og der blev snakket ski med rigtig mange i løbet af dagen.

Tak til jer som gav en hånd med som frivillige hjælpere i løbet af dagen.

Århus Skiklub fik vist ”flaget” ved weekendens SkiEvent i Aarhus

Århus Skiklub stod for afvikling af skileg og havde instruktører på alpinbakken, som også gav opvisning. Desuden tilbød vi  ”prøveture” på rulleski og vi havde frivillige i Danmarks Skiforbunds stand til at orientere om aktiviteterne i skiklubben, dele skiklubfoldere og brochurer ud mv.

Skileg blev det helt store hit med mere end 300 børn på ski i løbet af dagen.
Den ”lille klat sne” fra Sölden i Østrig på torvet foran Domkirken til afvikligen af skilegen så ellers ikke ud af meget og virkede noget kedelig og klam, da vi mødte op til SkiEventen lørdag morgen i fugtigt vejr og omkring 8 +grader; men hurtigt fik vore folk ”løjpen” frisket op og afmærket – klar til dagens rykind af skiglade børn. Og hvilken effekt. Det var som om sneen nærmest magnetisk tiltrak børnene, der bare ikke kunne få nok.

Også alpinbakken tiltrak mange skiglade ”legebørn” i løbet af dagen, så også her havde vore instruktører en travl dag.

Alt i alt blev det en dag med masser af PR til skiklubben takket være den store indsats fra vore mange frivillige.  En stor tak for indsatsen til jer alle.

Billeder fra dagen kan ses her.

Se TV-indslag fra dagen her.

På bestyrelsens vegne
Kaj

“Skievent” Storetorv lørdag den 3. november

Vi vil gerne takke de mange medlemmer, der ydede en stor hjælp på Skievent 2012 på Bispetorv. Århus Skiklub var repræsenteret meget fint og stod for flere såvel aktiviteter, som opvisninger.. Vi fik uddelt en masse info om klubben og fik snakket med en masse interesserede, måske kommende, medlemmer. Det var en super dag og endnu engang tak for hjælpen!

Se billeder på stiftens hjemmeside her:

http://spotted.stiften.dk/gallerier/ski-event-bispetorv-arhus#

 

VH Bestyrelsen

Århus Skiklub møder talstærkt op til Skievent på Storetorv lørdag den 3. november.

Allerede fredag er der gang i skileg med Gert og hjælpere og fra lørdag kører vi med fuldt program med skileg, rulleski afprøvning med instruktører, alpin med instruktører på bakken og med en stand, hvor vi vil sælge budskabet om glæden og aktiviteterne i Århus Skiklub….

Alle medlemmer er velkomne forbi – se mere på www.skievent.dk