Rulleski for begyndere

Aarhus Skiklub tilbyder kursus i rulleski for begyndere – nyt hold med opstart tirsdag den 10. maj 2016.
Kurset består af 4 lektioner fordelt over 4 tirsdage, hvor vi går fra begynderøvelser i balance til indøvelse af de forskellige klassiske teknikker som følger:

1. lektion, den 10. maj:       Begynderøvelser, balance, frasparksteknik
2. lektion, den 17. maj:       Dobbelt stavtag og stavtag med fraspark
3. lektion, den 24. maj:       Diagonalgang, bremseteknik
4. lektion, den 31. maj:       Nedkørselsteknik, svingteknik, bremseteknik

Alle dage fra kl. 19:00 – 21:00.

Mødested: Klubhuset Grumstolen, Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg.

Deltagelse i “Rulleski for begyndere” er åben for ikke-klubmedlemmer til den første træning. Deltagelse de efterfølgende gange kræver klubmedlemsskab.

Klik ind på aktiviteten “Rulleski for begyndere” i aktivitetskalenderen i højre spalte for tilmelding til de enkelte kursusdage.

Vi har rulleskiudstyr for udlån til begyndere. Så er du interesseret i at prøve kræfter med rulleskiløb, er det bare med at møde op. Som nybegynder kræver det, at man deltager fra 1. lektion.

Medbring gerne selv beskyttelsesudstyr som cykelhjelm, knæbeskyttere og et par langrendshandsker eller evt. arbejdshandsker, hvis du har det.


Og så er det rigtig god motion!