Klubtur til DM/FM i langrend 25. januar – 2. februar 2014

Vi er pt. 9 deltagere fra Aarhus på klubturen til DM/FM i langrend.
Planen er at køre derop i 3 biler. Så vi har stadig ledige pladser i bilerne på både ud- og hjemturen.
Er du interesseret i en af de ledige pladser, kan du kontakte Kaj på tlf. 51 61 60 36 eller mail kaj@aarhusskiklub.dk herom.

Læs hele invitationen til klubturen her.

Program for DM-ugen og procedure for tilmelding til konkurrencerne finder du her.

For tilmelding til konkurrencer – gå direkte til tilmeldingssiden.

Rapport fra DM i langrend 2013

Se billeder fra konkurrencerne her.
Læs nærmere om DM i langrend og se officielle resultatlister mv. under http://www.dmlangrend.dk/

Lørdag den 2. februar

Letskyet. Ingen nedbør. Let til frisk vind. 4 – 6 graders frost.
Dagens konkurrence: “Den lange” – klassisk stil.
Der løbes på en ca. 10 km kuperet løjpe, 2 – 5 omgange afhængig af klasse.

Resultater i forbundsmesterskabsklasserne:
Hanna sølv i klassen D50
Kaj guld i klassen H55
Knud bronce i klassen H65.

Fredag, den 1. februar

Flot klart vejr. Vindstille. Temperatur 8 – 10 graders frost midt på dagen – fra morgenstunden noget koldere.
Dagens konkurrence: Sprintstafet.
2 løbere løber hhv. skøjt og klassisk på skift på hver sin ca. 1.1 km lange løjpe. Der løbes 3 – 5 omgange pr. løber afhænging af klasse.

Resultater i forbundsmesterskabsklasserne:
Lisbeth og Hanna guld i klassen D40.
Anders havde dannet hold med Karl Peter i klassen H21 og opnåede en flot 3. plads; men desværre uden for konkurrence, da de ikke er i samme klub.

Læs resten

Rapport fra DM/FM i Langrend 2012

Se billeder her og her.

Se resultater på http://www.dmlangrend.dk/ under Resultater 2012.

Læs dagsrapporter herunder:

Lørdag, den 4. februar
Dagens konkurrence: Lang distance, klassisk stil.
Vejret: -18° til -15°, skyet, vindstille.
Løjpe: 6 km rundstrækning i ret kuperet terræn, som skulle gennemløbes 2 – 7 gange afhængig af klasse.
I det kolde og træge føre blev det noget af en udfordring at gennemføre den lange distance, men vi kom alle igennem og høstede endnu nogle FM-medaljer.

Fredag, den 3. februar

Dagens konkurrence: Parstafet, hold bestående af 2 løbere fra samme klub, hvor den ene løber klassisk og den anden skøjt.
Løjpe: Klassisk 1,1 km rundstrækning i ret kuperet terræn. Skøjt 1,1 km rundstrækning i ret kuperet terræn.
Løberne løber på skift én runde startende med klassisk. Der løbes i alt 3 – 5 dobbeltrunder afhængig af klasse.
Læs resten

Rapport fra DM/FM i langrend 2011

Århus Skiklub var repræsenteret med følgende 5 deltagere:
Klasse:   Navn:
H21-34: Søren Hansen
H55-59: Kaj Jensen
H60-64: Heinz Hansen
H65-69: Jørn Jensen
H65-69: Knud Overgaard Nielsen

Se resultatlister under menuen “Resultater 2011″på http://www.dmlangrend.dk/.

Se billeder fra konkurrencerne her.

Se flere billeder fra konkurrencerne på http://hjarbo.dk/DM%20Langrend%202011/index.html

Læs dagsrapporter fra de enkelte konkurrencer herunder:

Søndag, den 30. januar
Så er den første af konkurrencerne ved DM/FM i langrend her på Kvitåvatn i Norge blevet afviklet.

Dagens konkurrence: DM/FM kort, fri stil.
Temperatur -4° til -6°. Vindstille.
Gode velpræparerede løjper i et kuperet og krævende terræn. Ældre sne – hurtige spor.

Den “korte” blev afviklet på en 5 km rundstrækning, som skulle gennemløbes 2 – 3 gange afhængig af klasse.
Alle deltagere fra Århus Skiklub tog medaljer i forbundsmesterskabet (FM) i deres klasse – bronze til Søren, Kaj og Knud – sølv til Heinz og Jørn.

I Danmarksmesterskabet (DM) blev det til placeringer som nr. 9 og 10 for Kaj og Søren.

Mandag, den 31. januar

Dagens konkurrence: DM/FM knockout-sprint, fri stil.
Temperatur -4° til -6°. Frisk vind. Letskyet.

Knockout-sprinten blev afviklet på en ca. 1 km rundstrækning startende med en prolog med enkelstart og efterfølgende semifinale- og finaleheat med fællesstart for op til 8 løbere pr. heat. 
Alle deltagerne fra Århus Skiklub tog medaljer i forbundsmesterskabet (FM) i deres klasser – bronze til Søren, Kaj og Knud – sølv til Heinz og Jørn.

Tirsdag, den 01. februar
Ingen konkurrencer. Vi har deltaget i tekniktræning på hhv. klasisk og skøjt samt været en tur i Rjukan for at købe ligt ind (langrendsudstyr forstås).

Onsdag, den 02. februar

Dagens konkurrence: DM/FM Duatlon.
Temperatur -2° til -4°. Frisk vind. Letskyet.

Doatlon blev afviklet på  en 5 km rundstrækning, som skulle gennemløbes i klassisk stil 1 – 2 gange afhængig af klasse.
Derefter skulle løbes fri stil på en anden 2,5 km rundstrækning, som skulle gennemløbes 2 – 4 gange afhængig af klasse.

“Team Århus” var ramt af virus (forkølelse), så Heinz og Knud valgte ikke at stille op i dagens konkurrence.
Søren knækkede en stav på 2. omgang af den klassiske og måtte udgå.
Kaj og Jørn tog medaljer i forbundsmesterskabet (FM) i deres klasser – sølv til Kaj og guld til Jørn.

Torsdag, den 03. februar
Ingen konkurrencer.
Vi har fået 5 – 10 cm sne i løbet af natten. Så det tegner regtig godt – hvad angår føret – til de sidste dages konkurrencer, hvis ellers vejret holder.

Fredag, den 04. februar
Dagens konkurrrence: DM/FM Sprintstafet
Temperatur -4° til -6°. Frisk til hård vind. Snefygning.

Et stafethold i sprintstafetten består af 2 mand, som løber på hver sin 1,5 km rundstrækning. 1. løber løber klassisk teknik og skifter til 2. løber, der løber fri stil, og så fremdeles indtil begge løbere har løbet hver 5 omgange. Skiftet foregår som i almindelig stafet ved berøring, som skal foregå inden for en afmærket skiftezone.

Århus Skiklub stillede op med 2 stafethold til sprintstafetten.
Søren og Kaj opnåede en flot placering som nr. 4 i klassen H21-34 i forbundsmesterskabet (FM) og nr. 5 i danmarksmesterskabet (DM).
Heinz og Jørn tog en bronzemedalje i klassen H55-59 i forbundsmesterskabet (FM).

Lørdag, den 05. februar
Dagens konkurrence: DM/FM lang, klassisk stil.

Den lange distance blev afviklet på en 10 km rundstrækning, som skulle gennemløbes 2, 3 eller 5 gange afhængig af klasse.
Århus Skiklub stillede fuldtalligt op til dagens konkurrence.
Søren blev nr. 4 i sin klasse.
Kaj kæmpede sig til en sølvmedalje i sin klasse under skarp konkurrence med kun 1 min. og 15 sekunder mellem nr. 1 og nr. 3.
Også Heinz, Jørn og Knud tog medaljer i hver deres klasse i forbundsmesterskabet (FM) – sølv til Heinz og Jørn – Bronze til Knud.