Uge 10-turen PASSO TONALE

UGE 10: ÅBEN FOR TILMELDING.

Vi glæder os til vores årlige traditionelle (for 6. gang) SUPER-familie-klubtur i Passo Tonale, Italien i uge 10-2017.

Her vil være super undervisning for let-øvede, øvede og ekspert skiløbere – børn som voksen. Der vil også til denne tur, være mulighed for at tilkøbe sig fortræning til turen på specialhold i SkiArena.

LÆS ALT OM TUREN PÅ DETTE LINK OG TILMELD dig via dette tilmeldingsskema: tilmeldingskema-passo-tonale-uge-10-2017.

Ansvarlig turleder: Finn Heintzelmann: 30 32 42 08.

Fantastisk DM uge for Race Teamet!

Fantastisk DM uge for Aarhus Skiklubs Race Team!

DM blev afviklet på Hafjell i uge 14.

Atmosfæren og samarbejdet klubberne imellem var helt i top, og konkurrencerne blev akkurat den festlige og intense afslutning på en god sæson som alle kunne håbe på.

I året blev der gjort mere ud af en festlig afslutning, og hele DM-ugen blev afsluttet lørdag med en uhøjtidlig og sjov parallel slalom bane. Det er 2 baner, som er sat nøjagtig lige op ved siden af hinanden. Her kunne diverse interne væddemål afgøres, og der blev kørt for fuld drøn. Om aftenen var der stor fest DM-fest.

Som noget nyt, lanceret vi i år vores Aarhus Skiklubs Senior Race Team. Det var en stor fornøjelse, at så mange valgte at stille op. Hele 10 løbere tog op til Hafjell for god træning og kørte alle stærkt i konkurrencerne. Det er noget anderledes at køre en portbane, hvor sporet er planlagt for dig, og hvor underlaget er markeret af is og kraftige fordybninger. Men alle kløede på i løbet af træningerne, og endte ud med, at have flyttet deres eget skiløb rigtig meget. Vi håber at se endnu flere seniorer (mellem 18 og 99 år) til næste sæson. Første senior tur vil allerede være i uge 49 til De Jyske Mesterskaber, sammen med resten af holdet. Unger : hjem og plag far og mor om at være med på holdet.

For vores eget vedkommende bød konkurrencerne på mange sportslige højdepunkter og heldigvis kun få skuffelser. Stemningen i hytterne og på træningen var i top og alle leverede en helstøbt indsats.

På pisterne blev der knyttet nye bånd klubberne og ikke mindst børnene imellem. Det er nok det mest værdifulde udbytte af DM ugen. Det er så fantastisk at se, når børn fra 4 forskellige danske klubber kører i lift sammen, og sidder sammen og griner og hepper på hinanden, mens løbene blev kørt.

Der bliver slået et album op med billeder af vores atleter i aktion under billeder på hjemmesiden.  

Billederne vidner om en heftig progression igennem sæsonen.

Det fører for vidt at nævne de mange medaljetagere, men vi kan samlet være stolte af at have hjemtaget 14 guldmedaljer ud af 30 mulige i klasserne u8-u16. Det er meget flot. Herudover vil vi også ønske KÆMPE tillykke til de umådelige mange sølv- og bronze-løbere, som klubben også kørte hjem. Hvis alle hang deres medaljer op i klubhuset, vil huset nok synke en anelse.

Placeringerne i sig selv er dog ikke så afgørende. Det mest glædelige er den volumen vi og andre klubber er ved at opnå, og så det høje skimæssige niveau der blev leveret af rigtig mange. Således var der mange “vindere” som ikke kom på podiet!

På dette opslag ser i dog billeder af vores guld vindere: Alexander drenge 10, Victoria pige 8, Astrid pige 10, Mai pige 12, Magnus drenge 14, Katrine pige 16 og som alle 6 skal have et stort tillykke med danmarksmesterskabet!

De bedste ski-hilsener Ole og Faber.

12961694_559977047510410_3399710499771399594_n 12963526_559976500843798_2396111379000467363_n 12973371_559976697510445_2897187414532724677_o 12974354_559976530843795_1885916778112066223_n 12998530_559976767510438_2704104059537481089_n 13015548_559976620843786_4485124729761884679_n

Indkaldelse til Alpin Udvalgsmøde 12/5-16 kl. 19.00

Kære alle

Alpin udvalgsmødet bliver torsdag 12. maj kl. 19 i klubhuset på Grumstolen.

Mødet er åbent for alle klubmedlemmer, der gerne vil lægge en hånd og bidrage på Alpin siden i sæsonen 2016/2017.

Dagsorden:

1) Kort evaluering på turene 2015/16

2) Turkalender 2016/17

3) Målgruppe-destination-turarrangør for de enkelte ture (familier/raceteam/andet)

4) Annoncering

5) Indkøb af materiel (30.000 kr fra Idrætssamvirket)

6) Hjælpere til indtjening i klubben via Aarhus Motions 3 løb, og vores egen Vest Cup i rulleski

7) Andre emner (SkiArena/sommeraktiviteter/skigym/barmark/tøj/hjælp til Aarhus Motion)

Vh.
Ole, Alpinudvalgs-formand

Tilmelding til DM uge 14

Hej alle klubmedlemmer.
 
Så er der tilmelding til DM i uge 14 på Hafjell.
 
Jacob og jeg (Faber) vil gerne have en forhåndstilmelding så hurtigt som muligt – helst allerede inden på onsdag d. 6/1.
 
I kan tilmelde jer enten på Jacob.struve@yahoo.dk eller faber@aarhusskiklub.dk
 
Turen er for alle klubbens medlemmer, men vil være en træningstur for port-træning med DM konkurrence for dem der har lyst at deltage fredag og lørdag.
 
Her er lidt info:
 
Der bliver en kort tur med afgang tirsdag d. 5/4-16 sidst på dagen til søndag, og en lang tur fra lørdag d. 2/4-16 til søndag d. 10/4-16.
 
Indtil videre er det kørsel i biler, men vi forsøger at få sat noget fællestransport sammen (vi regner med, at vi bliver omkring de 30 personer).
 
Så snart vi har tilmeldingerne på plads, bestiller Jacob vores hytter. Ligesom sidste år, kommer de til at ligge tæt på pisten.
 
Der bliver træning alle dagene, og konkurrence fredag og lørdag.
 
Turen er en sjov og spændende tur at tage med på – lige meget om du er ung, gammel, midtimellem, begynder, hardcore, hyggefar, fræser-mor, bedste-piste-farer eller ung med lysten til at prøve noget sjovt. (Hafjell har også en yderst fed park – for dem der er til den slags) 🙂
Som altid arrangeres turen i fællesskab, og der kræves for deltagelse i turen, at du deltager aktivt i de mange små-opgaver der er på sådan en tur. Det er lave mad, vaske op, gøre morgenmad klar, rydde væk, tag port-banen ned, hjælpe med opsætning, slibe / vokse ski, osv. osv. (denne tur er en OPLAGT mulighed, hvis du altid har ønsket, at lære at ordne ski).
 
Er der 8-10 deltagere der vil dyrke parken, har vi en yderst kompetent park-instruktør i vores klub: Astrid, som har 3 helårs sæsoner med i bagagen fra henholdsvis USA og New Zealand som proff. kører. Skriv og spørg.
 
April måned i Hafjell er en super flot årstid, og sidste år faldt det helt store sen-sne-fald lige op til uge 14. Så husk solcremen, men spænd skiene godt.
 
Har I nogle spørgsmål til turen, så skriv eller ring.
 
De bedste sne-hilsener
Jacob Struve og Martin Faber
21 49 72 52 og 30 32 12 30

Alpin: Tilmelding mad til mandagstræning

GODT NYTÅR til alle i Aarhus Skiklub.

Det nye år er startet, og der er allerede sket en hel masse i Aarhus Skiklub, og mange ting står for døren de næste mange måneder.

Vores udsendte i Østrig vender snart hjem med erfaringer for, om en Nytårs skitur skal være et nyt fast punkt i Aarhus Skiklub. Vi glæder os til at høre nyt.

På mandag d. 4. januar starter 2. sæson af Alpin træning i SkiArena op. Vi glæder os til at træne med jer alle sammen igen. I år er sæsonen ekstra lang, da den byder på hele 7 træninger – helt frem til og med uge 13-2016.

VIGTIGT: Jeg skal bede jer tilmelde jer mad inden søndag kl. 12.00 på Faber@aarhusskiklub.dk, så de kan få bestilt råvarerne hjem.

Indtil en ordentlig løsning med holdsport.dk dukker op, fortsætter vi med manuel tilmelding. Jeg vil dog bede jer høfligt, om I allerede på mandag kan sætte kryds de gange, I ved I også skal have med, så kun afbud er nødvendigt… og ikke tilmelding. Det gør alting meget nemmere 🙂

Ellers starter året godt ud:

Har man modet på det, kan man pudse formen af med kursus i rulleski. Læs mere her.

Allerede i uge 3 drager 8 børn afsted til konkurrence på Kvitfjell i Norge til Sjællandskreds mesterskaberne. Der er stadig plads, hvis flere børn vil prøve at køre konkurrence.

Den næste tur er en mini-tur med klubben. Det bliver en dedikeret træningsweekend. Afgang fredag eftermiddag til Sverige og hjem igen søndag aften – med hele 2 fulde skidage i benene. (For de meget seriøse, bliver der kørt til en Deep&Steep konkurrence fredag eftermiddag i Sverige på vej derop. Sidste år valgte de fleste Aarhusianere at køre sig til podie-pladser – til stor forundring fra de andre klubber i landet). Men tag med. Det er en oplagt weekendtur at tage med på, hvis man bare gerne “lige vil prøve det”. 🙂

I uge 7 drager klubben til Frankrig. Der er 70 tilmeldte og turen er lukkede for flere tilmeldinger. Det har været dejligt med den store interesse, og der kunne havde været 30 flere med på turen, hvis der havde været overnatningskapacitet til det.

I uge 11 skal vi som vanen tro, en tur til Italien – Passo Tonale. Omkring 40 tilmeldte skal afsted og dyste i det store klubmesterskab. Jeg skal hilse og sige fra Finn, som arrangerer turen, at der stadig er pladser ledige på hotellet. Så er der en 3-4 familier eller enkle personer derude. Så skynd jer at melde jer til hos Slopetrotter og hos Finn på Finn@heintzelmann.com

I uge 14 tager klubben til DM i Norge. Det bliver en fantastisk tur. Nogen tager afsted som en hel-uges tur, andre som en halv-uges tur tirsdag aften til søndag. Min. hele 4 fulde dage på ski, og kun 3 dage væk fra skole/arbejde.

Der bliver snart meldt officiel tilmelding ud, så vi kan leje hytter og arrangerer transport derop.

Alt dette, kan der læses meget mere uddybende om her: Klubture i Aarhus Skiklub og Alpintræning i SkiArena.

Vi glæder os, til at stå på ski med jer 🙂

Bestilling af mad til Alpin træning uge 49

Så er det tid til bestilling af mad til alpintræning på mandag d. 30/11 i SkiArena.

Menuen uge 49 – Frikadeller, kartofler og brun sauce.

Man bestiller SENEST søndag d. 29/11-15 kl. 12.00 via mail Faber@aarhusskiklub.dk

Vær sød at overholde deadline, så den rare kok kan få bestilt til tiden 🙂

Vi kæmper fortsat med tilmelding via Holdsport.dk, men må nok erfare, at det ikke bliver på denne side af Nytår.

Klub fælles-spisning inden SkiArena træning

Hej alle alpinister.

The Dinner har været sød at sammensætte en række ski-buffet´er til os igen i år, i forbindelse med Alpin træningerne i SkiArena om mandagene.

Det var en stor succes sidste år (og rigtig dejlig som ski-forældre, at maden bare var klar).

De stiller buffet´en klar lidt over 17, og de sidste skal være færdig inden kl. 20. Så kan man blot komme op og spise, når det passer ind i programmet.

Menuen inden jul vil være:

Uge 45 – Pasta med kødsauce.

Uge 47 – Ris med boller i karry.

Uge 49 – Frikadeller, kartofler og brun sauce.

Uge 51 – Risengrød.

Til buffet’en serveres lidt saftevand og vand.

Prisen er som sidste år: 35,- pr. barn og 55,- pr. voksen og afregnes direkte med The Dinner inden man spiser.

Vi glæder os til klub-fælles-spisning og klub-skiing igen i år.

Her den første gang, vil der være tilmelding på faber@Aarhusskiklub.dk inden søndag kl. 11.00 (så det kan nå at bestille råvarerne).

Vi arbejder fortsat på, at få lavet vores tilmeldinger om til at fungerer gennem holdsport.dk appen. (Er der nogen holdsport eksperter derude, må du gerne kontakt mig :-).

Alpin træning i SkiArena starter imorgen

Så starter Aarhus Skiklubs alpin-træning i SkiArena op imorgen mandag d. 19/10 (uge 43).

Træningerne kører som følger:

Almindelige klubbørn: 17.30-18.30.

Alpine Race Team : 18.30-20.00 (dedikeret team-træning).

Senior Raceteam og almindelig voksen træning: 20-22 (alle over 16 år er velkommen).

Vi håber en del af de nye klubmedlemmer der skal med på vores klubture i uge 53, uge 7 og uge 11 vil komme og starte deres træning allerede nu. Det er en god måde at lære dine klubmedlemmer at kende, og få kroppen klar til ski.

Der vil ikke være mulighed for Skiklub mad imorgen, men jeg arbejder på, at det kan tilbydes fra næste gang.

Klubtræningerne i SkiArena kører hver 2. mandag i alle ulige uger frem til og med uge 13.

Barmarkstræning startes ligeledes op, og er hver søndag med start fra vores klubhus på Grumstolen.

Vi glæder os til at stå på ski med jer.

ÅBEN FOR TILMELDING TIL KLUBTUR UGE 7 OG 11

Så er tilmeldingen åbnet for klub-turerne i uge 7 til Devoluy i Frankring og uge 11 i Passo Tonale i Italien.

Du kan se mere om turerne, ved at trykke på linket:

Oversigt over alle 8 ture med Aarhus Skiklub i sæsonen 2015/2016

Uge 53, Kaprun, Zel Am Zee, Østrig.

Uge 7, Devoluy, Frankrig. Sidste tilmelding 1. november.

Uge 11, 5-års jubilæums-tur og klubmesterskaberne til Passo Tonale, Italien.
Sidste tilmelding 1. november, eller så længe der er pladser.

1.-Invitation-KlubturÅS-uge-11-2016

tilmelding-uge-11-2016

Ved spørgsmål til ovenstående, send en mail til faber@aarhusskiklub.dk. Så sender jeg jeres mail videre til rette person.

Vi glæder os til at lege med jer i sneen og få vores skiløb udviklet – både i hjerte, hjerne, krop og smilet.

Klubtøj: Ski-sæt

Skisæt

Vi har igen i år skaffet et prisbilligt skisæt hjem. Med Skiklub logo på brystet, Aarhus Skiklub på ryggen og reklamer på ærmerne…

Det er et fint sæt, med store rabatter, 750.- for børnesæt og 900.- for voksensæt.

Buksen er lys grøn, jakken sort.

Børnesæt er vist her:

Børnejakke
Børnebukser

Voksensæt er vist her:

Der vil være mulighed for to tekster, alt efter om man skal have med “Aarhus Skiklub” eller er på Alpin Raceteamet med den fulde tekst.
Tøjet vil kunne ses på, i en del af de billeder der automatisk kommer, når man navigerer rundt på vores hjemmeside 🙂
Der vil være mulighed for at prøve størrelser i klubhuset Grumstolen søndag den 4. okt. klokken 10 til 11 og onsdag den 7. okt. klokken 16 til 18 hos mig på Haslevej 57. 8230 Åbyhøj. Kan du ikke komme på dette tidspunkt kan der arrangeres prøvetid hos mig via sms 22 99 32 00
Bestillingen skal ske senest den 9. oktober. Men i første omgang kan du teste størrelsen.
Nærmere information til Jonas på enten 22 99 32 00 eller Faber@aarhusskiklub.dk (jeg sender mailen videre til Jonas med det samme).
Tryk til ski-sæt ÅS