Magnus´skiværksted

Magnus´ Skiværksted
Hej.
 

Jeg hedder Magnus Storm Reinsholm Methling.

Jeg kører på Aarhus Skiklubs Alpine Race Team og U16 landsholdet.

Jeg tilbyder voksning og slibning af alpine ski. Jeg har 3
års erfaring, og jeg er 15 år gammel.

Kontakt mig via tlf. nr. 29842511.

Jeg bor i Beder, og her ligger mit værksted.

Priser:
Slibning og voks 125 Kr. Evt. reparation af sål kommer
oveni prisen, og aftales ved aflevering af ski.
Voksning: 50Kr.

 
 

UGE 7 ALPIN-TUREN 2018

 
Som skiklub udbyder vi 5 x 3 timers undervisning på ski. 
 
Vi vil arbejde på at lave en storslalom konkurrence på turen.
 
Vores anbefaling ift  liftkort er, at man primært har brug for det lille kort – og så kan man tilkøbe når man skal over til Madonna di Campiglio. I undervisningen vil man primært holde sig i Marilleva Folgarida. Man skal 3 gange til Madonna før det kan betale sig med de 600 ekstra for stort kort. Det helt store Super skirama giver ingen mening. 
 
På skiklubturen vil der ikke blive udbudt undervisning til begyndere på ski. Man skal som minimum kunne klare sig nedad blå pister uden hjælp. Stedet vi bor ligger mellem to pister – som man skal køre nedad på ski for at komme til liften. Det er naturligvis tilladt at have små børn med, som er nye på ski, men man er selv ansvarlig for deres pasning og skiløb. 
 
Udover betaling til turen til Battertours er der et beløb til skiklubben på 200 kr. til ekstra udgifter ifbm de forskellige arrangementer og tiltag, som skal indbetales på konto 2264   8982903336.
 
Man tilmelder sig på Battertours hjemmeside, hvor man skal huske at vælge Aarhus Skiklub tur. Man kommer til det rigtige sted, ved at trykke på dette link.
 
Man skal selvfølgelig være medlem af Århus Skiklub inden man kan tilmelde sig turen. Husk at skrive sit ski-niveau 1-5 hvor 5 er ekspert skiløbere og 1 er helt nybegyndere. Vær obs på, at Århus skiklub ikke tilbyder undervisning til nybegyndere. Her vil man blive ført videre til den lokale skiskole. Er du i tvivl om level eller begyndere. Kontakt Jacob Struve (se nederst).
 
Der er ca. 70 pladser, og tilmelding foregår via først-til-mølle princippet. Så gå ind og tilmeld dig med det samme.
 
Som altid kan man tilmelde sig fortræningshold hos vores samarbejdspartner SkiArena. Man kan tilmelde sig kursus uge 1 til uge 6 på dette link. Det står under SKI 2018-Vinter.
 
mvh Turleder Jacob Struve Nielsen (21497252)
 
Specifikke spørgsmål til undervisning på turen kan stilles til Jacob Struve Nielsen på jacob.struve@yahoo.dk  el 21497252
 
Kh
 
Jacob Struve

Alpin-træning i SkiArena starter uge 43

Så starter alpintræningen i SkiArena igen.

MANDAG D. 24. OKTOBER KL. 17.30 TIL 22.00. (Mødetid 15 min. før).

Almindelige klubbørn: 17.30-18.30.

Alpine Race Team : 18.30-20.00 (dedikeret team-træning).

Senior Raceteam og almindelig voksen træning: 20-22.00 (alle over 16 år er velkommen).

Vi håber en del af de nye klubmedlemmer der skal med på vores klubture i uge 52, uge 7, uge 1 og uge 12 vil komme og starte deres træning allerede nu. Det er en god måde at lære dine klubmedlemmer at kende, og få kroppen klar til ski.

The Dinner har igen i år været sød at sammensætte en række ski-buffet´er til os.

Vi glæder os til endnu en sæson, fuld af skiløb, sved på panden, høj klub-fællesskab og en masse sjov og god træning.

Aktiviteten er oprettet over til højre i vores kalendersystem. Læs ALT om aktiviteten på dette link.

ASAP TILMELDING til alpin konkurrence uge 3 og DM uge 14

En hilsen fra Alpin træneren:

Hej Alpine Racers og andre der gerne vil køre alpine konkurrencer med Århus Skiklub.

Jeg har tjekket op på uge 3 i Hafjell hvor der afholdes Sjællandskreds mesterskaber.

Der er ikke så meget ledigt, så jeg har reserveret noget.

Men en melding ASAP om man skal med, vil være meget nyttig på jacob.struve@yahoo.dk

Dernæst må I rigtig gerne også melde hurtigt ind på DM uge 14, samme mail, hvor jeg har reserveret samme sted som de sidste to år.

Pris og deadline meldes ud hurtigst muligt.

Jeg glæder mig til at se jer i uge 42 (dem der skal med).

Kh
Jacob Struve

Uge 42-turen. Klubtur til Sölden, Østrig

UGE 42: ÅBEN FOR TILMELDING.

Klubtur/træningstur til Sölden i uge 42-2016.
Pr. 18/9-16 er der stadig 39 ledige pladser.
Ansvarlig turleder: Michael Rahbek: 60 92 93 50. 

Turen er en kæmpe tur med ca. 300 tilmeldinger, hvoraf de ca. 30-50 pladser er til Århus Skiklub. Teknisk arrangør på turen er Hareskovens skiklub. Århus skiklub stiller selv med egne trænere til Raceteamet.

Der vil også blive mulighed for – selv om man er tilmeldt som Århus Skiklub medlem – at få normal teknik undervisning via Hareskovens setup. Man tilmelder sig direkte her på Hareskovens link (tryk på det blå). Husk at skrive, at man er tilmeldt som Århus Skiklub medlem, så man ikke skal betale for at melde sig ind i Hareskovens skiklub.

Når i tilmelder jer kommer i ind på et betalingslink. Dertil er der et “survey” som skal udfyldes for hver deltager i familien. I kommentarfeltet skriver i for jeres børn vedkommende at de er på Århus Skiklubs Race Team, og for jer som forældre at i er “race Team forældre”.

Når man er tilmeldt, bedes man sende et mail til Faber@aarhusskiklub.dk som vil sende jeres tilmelding videre til vores egen tur-arrangør, så vi kan få overblik over behovet for instruktør-delen. Vi gør opmærksom på – at selv om det har været udmeldt anderledes tidligere – at beløbet på de 6.000,- (4.000,- børn) er INKLUSIV træning. Dvs. der kommer ikke noget ekstra gebyr for træningsdelen.

HUSK der er mulighed for at købe sig fortræning i SkiArena. Se mere på dette link.

P.t. er SkiArena-kursuset udsolgt. Der bliver åbnet igen for teknikhold fra uge 43. Der er stadig ledig pladser. Der undervises / trænes frem til jul. Næste hold starter uge 1, og kører op til skituren til Passo Tonale i uge 7 (man må også gå på holdet, selv om man skal på en anden tur). Der bliver lavet et special Århus Skiklub hold op til Passo Tonale turen i uge 10.

Uge 48-tur: Nordkredsmesterskaberne

UGE 48: ÅBEN FOR TILMELDING.

Ungdomstræningstur/senior-raceteam-tur/Nordkredsmesterskaber uge 48 på Kvitfjell i Norge.

Der bliver en lang tur søndag til søndag og forskellige korte ture i løbet af ugen (kør-selv).

Info og tilmelding kan læses her: alpin-junior-traeningstur-til-kvitfjell-uge-48

Ansvarlig turleder: Ole Mathiassen: 61 79 83 30. 

Uge 7-turen: PASSO TONALE FOR ALLE

UGE 7: ÅBEN FOR TILMELDING

DEN STORE UGE 7 KLUBTUR er faldet på plads. 

Vi glæder os til at præsenterer en helt ny og flot familie/klubtur i år – med mulighed for undervisning for alle – både nybegyndere, øvet og eksperter. En dejlig tur at tage afsted på, både hvis du gerne vil prøve at rejse med en skiklub for første gang, eller hvis du er meget erfaren. Her kan du komme med, om I rejser flere, eller du blot er alene, og leder efter god undervisning og godt selskab. Der vil til denne tur være mulighed for at købe sig fortræning hos vores samarbejdspartner SkiArena. Se mere på dette link

LÆS ALT OM TUREN PÅ invitation-familie-klubtur-aas-uge-7-2017-passotonale OG TILMELD dig på dette link: tilmeldingskema-uge-7-2017-passo-tonale.

Ansvarlig turleder: Martin Laursen 21 28 93 01.