Ugentlig rulleskitræning

Herunder kan du se vores ugentlige træning for rulleski:

Torsdagstræning
Tid: torsdag kl 17.30-19.30 (hele året med undtagelse af ferier og helligdage)
Sted: Parkeringspladsen på Lyseng Allé

Om torsdagen træner vi sammen på klassiske rulleski. Træningen består både af enkelte øvelser og mindre ture, med fokus på bestemte skiteknikker. Vi indlægger også intervaller og får pulsen op.
Træningen tilrettelægges, så både let øvede og øvede kan være med og får udfordring.

Den første torsdag i måneden er der i øvrigt mulighed for at træne skøjteteknik, og den sidste torsdag i måneden slutter vi af med hyggelig fællesspisning i klubhuset.

Er du nybegynder på rulleski anbefaler vi, at du først deltager på et af vores introhold i rulleski. Nye introhold bliver slået op her på hjemmesiden og på vores Facebookside: https://www.facebook.com/AarhusSkiklub

Søndagsrul
Tid: søndag kl. 10.00 (hele året)
Mødested: Klubhuset, Grumstolsvej 48

Om søndagen ruller vi ofte en tur, hvor hyggen og det gode selskab er i fokus. Turens længde og varighed bestemmes af de fremmødte. Det er en god mulighed for at få tilbagelagt nogle kilometer og få set nye områder i og omkring Aarhus.

Ofte går turen til området syd for Aarhus såsom Jelshøj, Mårslet, Beder mv. Men sommetider planlægger vi ture til andre steder og indlægger måske også besøg hos klubkammerater. Vi har f.eks. også været på søndagstur sammen ved Todbjerg, Kalø, Solbjerg og Hou.

Der er ingen instruktør eller ansvarlig sat på fra gang til gang, så vil du være sikker på fremmødet, er det en god idé at skrive et opslag i vores Facebookgruppe “Aarhus Skiklub – medlemsforum”.