Tilbud om rulleskitræning med “prof” instruktør

Vi har i Århus Skiklub indgået aftale med Henri Ruul – klubbens estiske

elitelangrendsløber – om at stå for instruktionen til onsdags-rulleskitræningen. Instruktionen er for såvel begyndere som erfarne rulleskiløbere.

Sidder du nu og tænker: Hvad kan jeg få ud af det? Så læs lige nedenstående fra en artikel i dagens udgave af Jyllands-Posten vedr. langrend/skiinstruktion:
“Alle kan vel spænde et par langrendski på fødderne og løbe af sted. Eller kan de? Selv erfarne langrendsløbere bliver overraskede over, hvor meget de kan lære, hvis de kommer under behandling af en kyndig instruktør.”
Vi tør godt tilføje, at det samme gælder mht. rulleskiløb.

Så udnyt denne helt unikke mulighed for “prof” instruktion til at få pudset rulleski-/langrendsteknikken af. Det kræver blot, at du møder op og deltager i onsdags-rulleskitræningen.
Se Aktivitetskalender for nærmere info om træningstider og mødested.

Skriv et svar