Status på efterårets rulleski-aktiviteter i Hasle Bakker

Den sidste af vore 3 planlagte rulleskiaktivitetsdage i Hasle Bakker her i efteråret blev afholdt i dag.
30 – 35 benyttede sig af muligheden for at komme og prøve et par rulleski.

Alt i alt vurdererer vi, at omkring 80 nye har været på rulleski i løbet af de 3 aktivitetsdage. Så i forhold til deltagerantal må det siges at have være en stor succes.
Det er da også vores indtryk, at langt de fleste af de, som har været med, har haft nogle fornøjelige timer med rulleskiløb, og flere ser ud til at holde ved med rulleskiløb og er begyndt også at komme til vores onsdags-rullskitræning. Det er jo bare super godt.

Desværre har vi også i dag haft det første mere alvorlige uheld, idet en af nybegynderne ved den allerførste rulleskiøvelse faldt meget uheldigt og måtte på skadestuen med et håndled, som desværre viste sig at være brækket. Bruddet skulle efter sigende være regulært (ukompliceret), så armen er lagt i gips, som hun skal gå med i 4 uger.  Vi ønsker hende herfra selvfølgelig god bedring og håber hun kommer over skaden uden yderligere men.

Læs evt. også artikler og se billeder fra aktiviteterne på Hasle Bakkers hjemmeside http://www.haslebakker.dk/.

Skriv et svar