Rulleski for begyndere

Aarhus Skiklub tilbyder kursus i rulleski for begyndere – nyt hold med opstart søndag den 8 januar 2017

Kurset består af 4 lektioner fordelt over 4 søndage, hvor vi går fra begynderøvelser i balance til indøvelse af de forskellige klassiske teknikker som følger:

1. lektion, den 8 januar, kl. 14:00:         Begynderøvelser, balance, frasparksteknik
2. lektion, den 15 januar, kl. 14:00:       Dobbelt stavtag og stavtag med fraspark
3. lektion, den 22 januar, kl. 14:00:       Diagonalgang, bremseteknik
4. lektion, den 29 januar, kl. 14:00:       Nedkørselsteknik, svingteknik, bremseteknik

Mødested: Klubhuset Grumstolen, Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg.

Deltagelse i “Rulleski for begyndere” er åben for alle – også ikke-klubmedlemmer – til den første træning. Deltagelse de efterfølgende gange kræver klubmedlemsskab.

Klik ind på aktiviteten “Rulleski for begyndere” i aktivitetskalenderen i højre spalte for tilmelding til de enkelte kursus-dage.

Vi har rulleski-udstyr for udlån til begyndere. Så er du interesseret i at prøve kræfter med rulleskiløb, er det bare med at møde op. Som nybegynder kræver det, at man deltager fra 1. lektion.

Medbring gerne selv beskyttelsesudstyr som cykelhjelm, knæbeskyttere og et par langrendshandsker eller evt. arbejdshandsker, hvis du har det.
Vi anbefaler desuden, at du til den første lektion også medbringer albue- og håndledsbeskyttere.

Og så er det rigtig god motion!

For yderligere information kontakt Søren Qvist : soren@aarhusskiklub.dk 21 62 54 88.

Skriv et svar