Hold formen ved lige – og opøv koordination, styrke og balance til næste års skitur.
Der køres lørdage kl. 10-12 fra og med d. 14. april (første weekend efter påske)
Turene vil have en længde af 20-25 km. og køres i Marselisborgskovene med udgangspunkt fra klubhuset, Grumstolsvej 48.
Alle kan være med, dog bør det være på en cykel med brede dæk og for og bagbremse.
En mountainbike er at foretrække, så vidt det er muligt.
Der skal medbringes:
Cykelhjelm
Slange
Pumpe
Vand
Det er en god ide at køre i cykelbukser.
Mvh Alpinudvalget
Malte Andersen
Tlf. 23 374 222
Siden søndag d. 8. januar har Aarhus Skiklub arrangeret barmarkstræning. Der har hver gang været rigtig god tilslutning til arrangementet og deltagerne har været rigtig glade for træningen.
Selv om kulden har fået godt fat i Danmark, så fortsætter barmarkstræningen hver søndag kl. 10 fra klubhuset frem til påske. Alle er velkomne og der bliver lavet speciel leg/træning for børn.
Både gamle og og nye medlemmer af Aarhus Skiklub har fundet det interessant at bruge uge 11 i Passo Tonale i Italien på skiklubbens første alpintur i lang tid.
Ialt 46 tilmeldte skal i uge 11 deltage i turen, som indeholder træning for alle. Der kommer uddannede instruktører med på turen, som skal sørge for god træning for alle aldersgrupper.
Alpinudvalget glæder sig til en god træningstur i Aarhus Skiklub regi.
Lige hjemkommet fra DM/FM i langrend var jeg et smut forbi Mindeparken i formiddags for lige at snuppe et par billeder af dagens aktivitet med Skileg for børn.
Allerede fra kl. 10.00 var der gang i “butikken” med udlån af udstyr til skiglade børn med Preben som “butiksbestyrer” og Gert som instruktør – for de små poder – i kunsten at stå på ski.
Se flere billeder fra dagens skileg her.
Se også indslag om “Skileg for børn” på:
http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/2/2?video_id=25131&autoplay=1 (sendt på TV2-OJ den 02.02.2012).
Udgivet i Skileg
|
Tagget Skileg
|
Se billeder her og her.
Se resultater på http://www.dmlangrend.dk/ under Resultater 2012.
Læs dagsrapporter herunder:
Lørdag, den 4. februar
Dagens konkurrence: Lang distance, klassisk stil.
Vejret: -18° til -15°, skyet, vindstille.
Løjpe: 6 km rundstrækning i ret kuperet terræn, som skulle gennemløbes 2 – 7 gange afhængig af klasse.
I det kolde og træge føre blev det noget af en udfordring at gennemføre den lange distance, men vi kom alle igennem og høstede endnu nogle FM-medaljer.
Fredag, den 3. februar
Dagens konkurrence: Parstafet, hold bestående af 2 løbere fra samme klub, hvor den ene løber klassisk og den anden skøjt.
Løjpe: Klassisk 1,1 km rundstrækning i ret kuperet terræn. Skøjt 1,1 km rundstrækning i ret kuperet terræn.
Løberne løber på skift én runde startende med klassisk. Der løbes i alt 3 – 5 dobbeltrunder afhængig af klasse.
Læs resten →
Tidligere kunne vi (Kalle, Jørn, Jørgen, Svend, Knud, Ole, undertegnede og i bedste fald et par stykker mere) have klubhuset for os selv, når vi mødtes til rulleskitræning søndag formiddag, som vi har gjort i umindelige tider.
Sådan er det ikke mere. Nu må man stå tidligt op (læs møde tidligt), hvis man vil sikre sig en plads i omklædningsrummet. Ja selv pigernes omklædningsrum er der kommet liv i – af piger forstås, som også har fattet interesse for rulleskitræningen.
Læs resten →
Vi var syv håbefulde deltagere fra Århus Skiklub, der først i januar tog på en forlænget weekend til Oslo for at prøve, om vi kunne blive bedre skiløbere.
Læs mere
Her kan du se flere billeder fra turen
Udgivet i Langrend
|
Tagget Langrend
|
Læs her beretningen fra Arne Beck om hans første Vasaløb. Det er godt nok et par år siden, men en god fortælling, som på humoristisk vis siger noget om, hvad det er man går ind til, når man tager sådan en udfordring op. Læs her Mit første Vasaløb.
Fra den 8. januar og hver søndag indtil påske inviterer alpinudvalget til Barmarkstræning fra klubhuset, Grumstolen. Træningen vil starte klokken 10. Barmarkstræning består af “offroad” løb, bakkeløb og øvelser, der udfordrer styrke, koordination og balance - en dejlig cocktail
Træningen vil vare ca. en time og vil blive differentieret så alle kan være med.
Mød op og kom i bedre form – i godt selskab….
Århus Skiklub tilbyder skileg for børn i børnehaver og sfo’er 6-9 år i Aarhus Kommune.
Formålet med skileg er at øge interessen for skiløb og udendørs motion i vinterhalvåret hos børn. En dag med skileg er en dag med høj puls og bevægelsesglæde.
Læs videre om tilbuddet SKILEG.
Udgivet i Skileg
|
Tagget Skileg
|