Mulighed for leje af rulleskiudstyr fra klubhuset

Vil du gerne stå på rulleski, men har måske ikke fået anskaffet dig dit eget udstyr endnu, har du nu som medlem af Århus Skiklub mulighed for at leje noget af klubben og låne med hjem i op til 3 måneder.

Du kan leje et sæt bestående af rulleski, stave og støvler for blot 100 kr. om måneden. Dertil kommer et depositum på 1.000 kr., som bliver tilbagebetalt, når udstyret er leveret tilbage i god stand.

Er du interesseret i at gøre brug af dette, så kontakt Knud Overgaard Nielsen på knud@kontec.dk. Udstyret kan udleveres i forbindelse med træning torsdage fra kl. 17:30 på Grumstolen.

Skriv et svar