Birken debut 2013

Sidste år ved denne tid læste jeg et indlæg af Claus Buur på Odder Atletik & Motion’s hjemmeside omkring hans Birken oplevelse. Jeg fyldte selv 40 næste gang og efter 10 marathon trængte jeg til en ny udfordring, så jeg bestemte mig for Birken 2013. Claus anbefalede mig at lave armbøjninger og melde mig ind i Århus Skiklub, så jeg kunne prøve rulleski og få tekniktræning. Allerede i sommerferien købte jeg rulleski, støvler og stave på en ferie i Norge, man skal jo ikke gå ned på udstyret. Da jeg kom hjem ville jeg lige teste rulleskiene, med det resultat at jeg skvattede efter 50 meter, da jeg ikke anede, hvordan man bremsede. Det kostede en kraftigt forstuvet ankel med 2 uger på krykker og tre måneder uden løb eller rul. I oktober måned var jeg fit for fight igen, og mødte op i klubben for at finde ud af, hvordan man bremsede og alle de andre tricks, som var nødvendige for at stå på disse rullende brædder.  Tak til Kaj, Henri og alle de andre, der har undervist.

Adskillige torsdags aftner og lange søndags træninger senere, så arrangerede Thomas og Lisbeth en biltur til Birken, hvor René, Esben og jeg hoppede med. Jeg glædede mig vildt meget og var noget spændt, da jeg ikke havde løbet mere end 30 km på ski. Thomas havde prøvet Birken før og de havde også gået Vasa, så det gav lidt ro og megen snak om vejr og smøring. Vi boede med de andre danskere fra KBH og Holte Skiklub i Rena på HIH, så der var en god stemning. Fredagen bød på det flotteste solskinsvejr med hård frost. Vi snusede rundt til stemningen i byen og osede mellem de mange tilbud. Jeg havde nye ski og ville have SWIX gutterne til at lægge glider på. Fik dog at vide at skiene var en anelse for små til mig og passede til en som var 20 kg lettere, men ved at mindske smørezonen til ca. 10 cm var det ikke umuligt at gennemføre  Birken. Fandt dog et par nye ski på tilbud og valgte at stå på dem dagen efter istedet. Jeg havde også dagen inden modtaget Trimtex tøjet fra klubben og valgte at gå i det på dagen, da det sad meget behageligt, selvom jeg havde en lille bekymring, idet det ikke var testet løbsmæssigt.

Vi vågnede med skræk til let snevejr om morgenen på selve løbsdagen og lettere nervøsitet om smøringen nu skulle ændres eller ej? Nej, VR40 holdt stik så iklædt Danmarkshue, nyt tøj og nye ski var jeg klar i Pulje 25. Masser af sommerfulgle i maven, havde jeg for mange lag tøj på, var skiene vokset rigtigt, havde jeg drukket og spist nok inden osv.? Bum, starten gik og efter 300m da den første stigning kom, kunne jeg konstatere at jeg havde bagglid. Den klarede SWIX teamet ved 6km mærket og igen ved 17km mærket, da jeg selv havde vokset et alt for tyndt lag på. Der var læ i skoven og jeg fik det meget varmt ved at okse opad. Men i højden forvandt træernes læ og stærk sidevind med snefygning gjorde, at jeg var glad for mine tre lag tøj. Der var tåge samtidig så udsigt til store vider og fjeldtoppe fik vi aldrig at se. Ved Skramstad 28km henne i løbet startede et sildebens helvede med blytunge ben gik det op, op og op. Det gjorde ondt og gik uendeligt langsomt. Men på toppen fik bouillon suppe, varm saft, cola, kiks, banan og appelsin stykker ladet kroppen op igen og nu gik det lige ud til Sjusjøen og derefter nedad i et rasende tempo ad stejle bakker, som var pløjet fuldstændigt op af de ca. 14.000, som var løbet før mig. Det var spændende og noget sjovere end opad bakke, selvom det gav syre i benene at pløje og sidde på hug i længere tid. Vi var nede i skoven igen, vinden og snevejret forsvandt, så nu var det bare at komme de sidste kilometer hjem til Lille Hammer. Hurra endeligt i mål efter en fantastisk oplevelse, der har varet et par timer længere end mine marathon, så kroppen var godt brugt samt arme, ben og ikke mindst ryggen var øm. Et par kolde pils i omklædningsrummet fik hurtigt fokus til at rette sig på sejren i at have gennemført og en glad stemningen prægede resten af dagen og hele hjemturen. Næste dag tog vi 10 km restitutions tur i Nordmarken uden for Holmenkollen, hvilket betød, at jeg kunne gå normalt på arbejde om mandagen – tak fordi du insisterede på det Thomas! Stor tak til mine rejsefæller, som jeg kunne dele oplevelsen med og jeg er stolt af alle 10 fra Århus Skiklub, som gennemførte Birken i år og dem, som har gjort det før. Nu ved jeg hvor hårdt, men også hvor stor en opleveles det er. Næste år må det vel så blive Vasa… Mvh Kai Thygesen

En tanke om "Birken debut 2013"

  1. Tak fordi du deler din beretning med os..
    Måske jeg skal have min debut på birken næste år.. 🙂

Skriv et svar