Birkebeinerrennet 2012

img_6915Se flere billeder fra turen
og læs artikel fra Aarhus Stiftstidende og Claus Buurs beretning

Torsdag morgen den 15 marts mødtes vi – Anne Damgaard, Claus Buur, Jørgen Møholt, Svend Kjellerup, Susanne Jars, Hanna Marsi og undertegnede – for at drage afsted til Birkebeinerrennet i 2 private biler. Foruden os deltog også Knud Overgaard, Henrik Tingleff og Flemming Krogh fra skiklubben.

Vi ankom til Rena ud på aftenen den samme dag.
I Rena skulle vi overnatte i en stor idrætshal i forbindelse med en militærlejr – Rena Lejr.
I idrætshallen var der linet op til det helt store rykind af Birkebeinere med tætplacerede skumgummimadrasser  over hele halgulvet. Vi fandt os dog en “hylde” på tribunen, hvor vi forhåbentlig kunne have det lidt mere for os selv.
Arrangørerne kalder det “madrasovernatning”, de stiller nemlig madrasser til rådighed

– mod betaling naturligvis – til den nette sum af 400 kr. pr. overnatning; men så var det også inkl. morgenmad. Med den pris og op mod 500 overnattende i hallen, kan det da vist kun have været en kæmpe overskudsforretning.
På positivsiden må vi konstatere, at der trods de mange overnattende ikke var problemer med at få nattero. Vi sov ganske udmærket.

Om fredagen nåede vi en tur til Lillehammer med den ene af bilerne. Eftermiddagen stod på smøring af ski. Med de seneste dages meget milde vejr – temperaturer op mod + 10°C – og en vejrudsigt som lovede adskillige +grader var der ikke tvivl om, at det ville blive klisterføre.
Først skulle skiene glides, og så i gang med klisteren efter Swix anbefaling som bestod af 3 lag: KB20 grundklister spray,  et tyndt lag KR35 violet klister, et lag K22N universal klister. Så var den klaret.

Nu manglede vi bare den sidste opladning i form at et solidt aftensmåltid – gerne pasta – for at få energidepoterne fyldt op; men hvor fandt vi lige det? Her kunne nordmændene godt lære noget af svenskerne, som i forbindelse med Vasaloppet arrangerer fællesspisning med masser af pasta mv. for billige penge rundt omkring på overnatningsstederne.
Sådan var det ikke her. Vi måtte tage til takke med noget kedelig ret dyr kafeterie-mad, som man dårligt kunne blive mæt af. Godt at Svend havde taget den store madkuffert med hjemmefra, og endnu havde masser af brød og pålæg tilbage i den, som vi kunne stille sulten på bagefter.

Efter endnu en god nats søvn og en gang morgenmad var vi klar til det store løb – Birkebeinerrennet.
Til Birkebeinerrennet er der puljestart, dvs. man starter i puljer med op til 1000 startende pr. pulje – i alt omkring 16500 startende:
kl. 7.00 starter “de gamle” – mænd 65 år og ældre
kl. 7.05 starter kvinder 60 år og ældre,
kl. 8.00 starter eliten,
herefter følger 27 puljer med 5 min. interval pr. puljestart.
Placeringen i puljerne afgøres ved seedning i forhold til resultater fra godkendte seedningsløb.
Knud og Svend skulle starte kl. 7.00.
Jeg selv var seedet i pulje 8 med start kl. 8.40.
Henrik var seedet i  pulje 18 med start kl.  9.40.
De øvrige fra skiklubben var useedede og skulle først starte kl. 10.00.

Vi havde blot omkring 15 min. kørsel til startområdet med shuttlebus. Det fungerede bare og pga. puljestarterne undgår man de store trafikpropper og trængslen, som man oplever det til f.eks. Vasaloppet.

Vel fremme ved starten kunne jeg gå stille og roligt til startboksen og stille sine ski. Heller ikke her var der trængsel, man har nemlig “måttestart” i puljestarterne, dvs. tiden starter først, når man passerer tidtagermåtten ved startlinien, så det betyder ikke så meget, om man står først eller sidst i sin pulje – måske det endda kan være en fordel ikke at så for langt fremme, så man fra starten har nogen at løbe efter. Til forskel fra Vasaloppet skal man nemlig ikke regne med, at der opstår “propper” i sporet, hvor det hele går i står. Her er der nærmest frit løb fra startskuddet går.
Det var en fed fornemmelse; men for mig også lidt overraskende. Jeg havde nemlig stillet mig aller forrest i min pulje, og blev derfor nærmest “trækdyr” for hele puljen. Efter et par km i det ret krævende terræn (som stiger ca. 550 m over de første 13 km) kom jeg dog til den erkendelse, at det nok var bedre at ligge “på hjul” og lade andre trække, hvis jeg skulle holde helt hjem.

Der var vel et par +°, så sporene var noget bløde og blev hurtigt “udtrådte”. Jeg tænkte på de useedede, som skulle starte i de sidste grupper. De ville uden tvivl få ret dårlige spor.
Efter de første ca. 13 km nåede vi op på højfjeldet, hvor temperaturen stadig var under frysepunktet (for os der startede relativt tidligt) og sporene stod “knivskarpe” og hurtige, så der blev hurtigt “høvlet” nogle km af med dobbeltstavtag – Super.
Efter endnu en halv snes km var temperaturen dog igen kravlet op over frysepunktet, og vi var tilbage i de lidt bløde og langsommere spor. Snart nåede jeg til løbets “højdepunkt” Midtfjellet ca. 900 moh. (starten er 280 moh.) og kunne se frem til nedkørslen fra Sjussøen til mål på Birkebeineren Skistadion 490 moh. Jeg satsede og gav den fuld skrue, men  kom godt igennem på den til tider ret krævende nedkørsel.

For mig, som har løbet Vasaloppet gennem snart en halv menneskealder, var det en fed oplevelse, at prøve kræfter med et andet langløb. Så jeg er klar til næste år udfordring om det måtte blive Birkebeinerrennet eller et helt tredie langløb.

Alle deltagere fra skiklubben kom godt igennem de 54 km, som løbet strækker sig over. Resultater:

Navn                          Tid
Kaj Jensen                3:59:44
Claus Buur                4:51:43
Henrik Tingleff        4:54:00
Knud Overgaard     5:12:54
Anne Damgaard      5:30:16
Svend Kjellerup       5:39:45
Flemming Krogh     5:59:38
Hanna Marsi            6:24:09
Jørgen Møholt         6:38:07
Susanne Jars           7:22:25

Med Birkebeiner-hilsen
Kaj

Skriv et svar