Beretning fra Vasaloppet 2013

90 km langrendsfest gennem Dalarna.

Første weekend i marts deltog Jens Baatrup og jeg fra Århus Skiklub i det 90 km lange skiløb Vasaloppet. Her kommer en beretning:

Fredag tog Jens og jeg færgen til Gøteborg og kørte til vores hotel i Malung. Her ventede resten af vores rejsegruppe, som udover os bestod af et dansk ægtepar bosiddende i norge, et svensk/norsk ægtepar + to ”løse” nordmænd. Det var en god blanding af de nordiske broderfolk og en flok fantastisk hyggelige mennesker.

Lørdag kørte vi til startbyen Sälen, hvor vi hentede startnumre. Vi tjekkede selvfølgelig også startområdet, hvor ikke færre end 52 spor lå klar ved siden af hinanden.

Startområdet til VasaloppetStartområdet i Sälen med fem vinkende deltagere fra vores lille rejsegruppe

Præparering af ski lørdag aften
At smøre ski kræver både udstyr og viden. Men Anders fra Sverige og Gjermund fra Norge havde ganske enkelt alt, hvad man kunne ønske sig i den retning. Så vores ski fik den store tur med indvarming af High Fluor Glider og forskellige lag fæstevoks. Til sidst blev der brugt rillejern, så sålen fik den helt rigtige struktur til morgendagens sne og temperatur. Hvis det kan lyde som en hel videnskab at smøre ski – så er det helt rigtigt… Kassen med rillejern kostede i øvrigt alene 6000 kr.

Skismøring aftenen før VasaloppetAnders i forgrunden og Gjermund bag var vores helt private smørreteam

Raceday
Søndag morgen sitrede det hele af spænding i startområdet. De 15.000 startende fandt plads i deres respektive startgruppe, musikken spillede højt, solen skinnede fra en skyfri himmel og TV-helikopterne drønede rundt over hovederne på os. Pyyyy det kildede i maven nu – men min krop var samtidig kampklar til at komme igang.

Panorambilleder af startområdet til VasaloppetAktivitet og spænding før start i Sälen

Starten gik kl. 8 og alle fik travlt med at komme afsted. Men efter kun 1 km møder man rutens eneste lange bakkke og alt går i stå. Jeg tog f.eks. 45 minutter om at nå til 2 km skiltet!

Den lange bakke kort efter start i Vasaloppet Skiløbere i gåsegang op ad bakken

Folkefest gennem Dalarna
Efter bakken blev der mere plads. Jeg havde mega overskud og det blev til en lang overhaling fra start til slut (overhalede langt over 2000). Deværre kunne jeg slet ikke give så meget gas, som jeg ville pga. min start i gruppe 8. Der var simpelthen en prop af mennesker, og det er svært at overhale på ski.  Men sikken en stemning. Langs ruten stod tilskuere, som var kørt ud på deres snescootere. Mange lavede bål, havde musik med og holdt deres egen lille fest i festen.

Blåbärssoppa – verdens ældste sportsdrik
Ca. hver tiende kilometer var der mad og drikke. Stationerne lå i forbindelse med nogle små landsbyer og man fornemmede en stor lokal stolthed. Så alle steder var der en fantastisk stemning og hjælpsomhed. Et sted sang medhjælpere fx mens de serverede mad og drikke.

Merete holder et kort hvil i solen på en af madstationerne. Til højre serveres bl.a. den traditionelle blåbærsuppe

I et langt løb som Vasaloppet er det ekstremt vigtig at fylde energi på undervejs. Så jeg spiste og drak litervis af sportsdrik, bouillon og vand. Men ikke mindst så drak jeg masser af “blåbärssoppa”. Arrangørerne kalder selv blåbærsuppe for verdens ældste sportsdrik – for de har serveret den siden løbets start i 1922. På en måde er blåbærsuppe bedre end traditionel energidrik til et langt løb som dette. Sportsdrik giver godt nok hurtig energi pga. af druesukkerindholdet. Men blodsukkeret kan også falde hurtigt igen – hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt. Blåbærsuppe derimod indeholder udover sukker også kartoffelstivelse, som kan holde kroppen kørende langt længere.

Oprør mod Christian 2
Løbet er opkaldt efter den svenske Kong Gustav Vasa, som i 1521 samlede et oprør mod den danske kong Christian 2., der havde hugget hovederne af den svenske adel i “Det Stockholmske Blodbad”. Gustav prøvede bl.a. at samle folk i Mora. Befolkningen ville dog hellere have fred end gå i krig mod danskerne – så han måtte drage videre. Men da historien om den danske kongens grusomheder spredte sig, satte to skiløbere efter ham og indhentede ham i Sälen. Derfor løbes Vasaloppet på denne strækning.

I dag er der dog ingen sure miner over danskere i løbet. Tværtimod blev der råbt ”Heja Danmark” fra tilskuerne hele tiden. Så jeg kan kun anbefale andre at tage en Danmarkshue på, hvis I skal løbe Vasaloppet.

Claus B. og en anden dansk deltager flasher Danmarkshuen

Deltagelse af en folkelig dansk kronprins
Kronprins Frederik deltog for andet år i løbet. Mine skivenner Mie og Anders fra Århus Skiklub havde deres forældre med som heppere. Første sted kronprinsen passerede dem nåede Anders’ mor lige at hilse på ham. Da faren kom ned til hende, sagde han: ”Det var da ikke Anders du snakkede med der?”. ”Nej da, det var Kronprins Frederik” svarede hun, som det mest almindelige i verden 🙂 Han hilste faktisk tilbage hver eneste gang de heppede på ham. I målområdet kom Frederiks ene bodyguard i øvrigt hen og gav dem hånden med ordene: ”Tak for støtten undervejs”. Det er sgu da meget cool.

Kirketårnet i Mora
Stille og roligt løb jeg kilometer efter kilometer. Pludselig fik jeg øje på kirketårnet i Mora – og så var der ikke langt igen. Over målstregen med begge arme oppe og jublende glad. Jeg tænkte med det samme: Det her skal jeg simpelthen opleve igen næste år.

Nordens tyskere
Min svenske skikammerat Anders havde på forhånd fortalt, at det eneste løb han kendte til, som stemingsmæssigt og organisatorisk kunne hamle op med Vasaloppet, var Berlin Marathon. Og jeg måtte give ham fuldstændig ret. F.eks foregik det sådan, da vi kom i mål: Vi blev hurtigt guidet hen til et sted, hvor vi kunne aflevere vores ski. Herfra blev man sendt med bus til en skole, hvor ens omklædningstøj mv. pænt ventede på een. Efter badet blev man så vist over i en sportshal, hvor der blev serveret et varmt måltid mad. Udenfor hallen ventede en ny shuttlebus som kørte os tibage til målområdet, hvor jeg fik mine ski igen. Voilà – svenskere er i sandhed Nordens tyskere 🙂

 Skilte og masser af hjælpere viser vej i målområdet

Jens var dagens mand
Jens lavede i den grad dagens præstation. Historien er, at Jens er blevet opereret for en diskuspolaps i oktober. Han har kørt lidt rulleski i efteråret – men var første gang nogensinde på et par langrendsski  i Norge i december! Efter endnu to små træningsture i Norge og rulleski i Danmark løb han 90 km på ski den første søndag i marts. Det burde ikke kunne lade sig gøre – RESPEKT til dig Jens.Jens Baatrup og Tina Nielsen i mål til Vasaloppet

En glad Jens og Tina i mål  i Mora

Jens stod i øvrigt op dagen efter løbet og sagde ”Jeg har overhovedet ikke ondt i min ryg”. ”Jeg skal have fortalt min læge, at han bør sætte alle sine rygpatienter til at dyrke langrend”.

Hvor hårdt er det at løbe vasaloppet? Selvfølgelig skal der en del træning til for at gennemføre et så langt løb. Grundformen kan man få ved at løbe eller cykle. Men det kræver også at man får styrket overkroppen – for der er ganske meget stavning i et løb som Vasa. Så rulleski og evt. styrketræning er rigtig godt.

Men når det er sagt, så syntes jeg ikke det var nær så hårdt at gennemføre Vasaloppet, som fx at løbe et marathon. Det skyldes, at man benytter hele kroppen i langrend, man kan hvile lidt på nedkørsler og man kan løbende skifte stilarter så kropppen aflastes. Men selvfølgelig var jeg også træt i kroppenover at have arbejdet så mange timer. Men oplevelsen var fantastisk og jeg kan kun anbefale andre at prøve det.

/Claus Buur

Skriv et svar