Rulleskitur i Bjerringbro

Indlæser kort...

Date/Time
Date(s) - 15.09.2018
15:00 - 21:00

Location
Tange Sø

Category(ies)


Lørdag den 15. september inviterer vores klubkammerater Ane Lassen og Rasmus Fredslund Hansen alle der har lyst til en omgang rul og hygge til at rulle med en tur rundt om Tange sø. Turen efterfølges af mad over bål, kolde øl og vand, eventuelt en smule portvin og en hel masse hygge.

Ruten er 30 km lang, med en god modbakke efter 16 km, efterfulgt af en stille og rolig nedkørsel ned mod Bjerringbro. Der er en enkelt bakke nedad men den er ikke så slem, så alle kan være med hvis de har bare lidt erfaring på rulleski. Det er også muligt at rulle med på rulleskøjter, hvis man har mere lyst til det. Der er lagt ny asfalt på noget af ruten, så nyslebne stavspidser anbefales (kommer du i god tid kan du låne Ane og Rasmus’ fil til at slibe spidser med).

Bagefter er der mulighed for bad, mad over bål (pandekager til dessert), (rulle)skihistorier og hygge til folk vil hjem til Århus. Der er mulighed for at overnatte hvis man har lyst, der er pladser både indenfor og i telt i haven.

Har folk lyst til endnu mere rulleski kan vi lave en forhindringsbane om formiddagen, hvor interesserede kan pudse teknikken af.

Selve turen starter kl. 15. Vil du lade bilen stå derhjemme, kan du rulle de små 2,5 km fra togstationen og ud til Ane og Rasmus, hvor turen starter. 🙂

Tilmelding til Rasmus på ski@rasmusfredslund.dk

(Fotos: Outdoor Sydfyn)

Skriv et svar