Magnus´skiværksted

Magnus´ Skiværksted
Hej.
 

Jeg hedder Magnus Storm Reinsholm Methling.

Jeg kører på Aarhus Skiklubs Alpine Race Team og U16 landsholdet.

Jeg tilbyder voksning og slibning af alpine ski. Jeg har 3
års erfaring, og jeg er 15 år gammel.

Kontakt mig via tlf. nr. 29842511.

Jeg bor i Beder, og her ligger mit værksted.

Priser:
Slibning og voks 125 Kr. Evt. reparation af sål kommer
oveni prisen, og aftales ved aflevering af ski.
Voksning: 50Kr.

 
 

Rulleski. (Tirsdags-?) rulleture

I fortsættelse af rulleture omkring Brabrand sø, vil vi rulle på oplyste cykelstier, idet sommertid er slut, og det derfor er mørkt ved fyraftenstid.

Vi mødes ved klubhuset Grumstolen tirsdag d. 14nov kl 17 og ruller en pæn tur, afhængig af vind og vejr. Alle er velkomne, øvede såvel som mindre øvede.

Vi kører de følgende tirsdage indtil jul.

En helt speciel aften bliver den 21 nov. idet der kommer en journalist og en fotograf fra magasinet Panorama, for at lave en artikel om rulleski – så kom endelig og vær med.

Husk reflexvest og lamper på hjem både for og bag, evt pandelampe og en rød cykellygte bag – safety first !!

Vi aftaler det videre forløb mht. tidspunkt og ugedag

UGE 9 ALPIN-TUREN 2018

UGE 9 TUREN (også tidligere kendt som uge 10-turen):

Vi glæder os til vores årlige traditionelle SUPER-klubtur med undervisning.

Turen i år går til : Livigno i Italien.

 

Tryk på dette link for at læse om turen og tilmelde sig: 
Klubtur ÅS Livigno uge 9-2018 

Her vil være super undervisning for let-øvede, øvede og ekspert skiløbere, Som noget nyt, er målgruppen baseret på voksne, som ønsker at dygtiggøre sig på ski, og vi anbefaler at der ikke kommer børn med på denne tur (med undtagelse af, at de kan køre på et voksen-hold og er 100% selvhjulpne). Børn anbefaler vi derfor til vores mange andre klub-ture, hvor der er special træning for dem.

Der vil også til denne tur, være mulighed for at tilkøbe sig fortræning til turen på specialhold i SkiArena.

INFO OG TILMELDING – SKYND JER AT TILMELDE JER HOS FINN.
SIDSTE FRIST 1/11-2017.
Ansvarlig turleder: Finn Heintzelmann: 30 32 42 08
.

UGE 7 ALPIN-TUREN 2018

 
Som skiklub udbyder vi 5 x 3 timers undervisning på ski. 
 
Vi vil arbejde på at lave en storslalom konkurrence på turen.
 
Vores anbefaling ift  liftkort er, at man primært har brug for det lille kort – og så kan man tilkøbe når man skal over til Madonna di Campiglio. I undervisningen vil man primært holde sig i Marilleva Folgarida. Man skal 3 gange til Madonna før det kan betale sig med de 600 ekstra for stort kort. Det helt store Super skirama giver ingen mening. 
 
På skiklubturen vil der ikke blive udbudt undervisning til begyndere på ski. Man skal som minimum kunne klare sig nedad blå pister uden hjælp. Stedet vi bor ligger mellem to pister – som man skal køre nedad på ski for at komme til liften. Det er naturligvis tilladt at have små børn med, som er nye på ski, men man er selv ansvarlig for deres pasning og skiløb. 
 
Udover betaling til turen til Battertours er der et beløb til skiklubben på 200 kr. til ekstra udgifter ifbm de forskellige arrangementer og tiltag, som skal indbetales på konto 2264   8982903336.
 
Man tilmelder sig på Battertours hjemmeside, hvor man skal huske at vælge Aarhus Skiklub tur. Man kommer til det rigtige sted, ved at trykke på dette link.
 
Man skal selvfølgelig være medlem af Århus Skiklub inden man kan tilmelde sig turen. Husk at skrive sit ski-niveau 1-5 hvor 5 er ekspert skiløbere og 1 er helt nybegyndere. Vær obs på, at Århus skiklub ikke tilbyder undervisning til nybegyndere. Her vil man blive ført videre til den lokale skiskole. Er du i tvivl om level eller begyndere. Kontakt Jacob Struve (se nederst).
 
Der er ca. 70 pladser, og tilmelding foregår via først-til-mølle princippet. Så gå ind og tilmeld dig med det samme.
 
Som altid kan man tilmelde sig fortræningshold hos vores samarbejdspartner SkiArena. Man kan tilmelde sig kursus uge 1 til uge 6 på dette link. Det står under SKI 2018-Vinter.
 
mvh Turleder Jacob Struve Nielsen (21497252)
 
Specifikke spørgsmål til undervisning på turen kan stilles til Jacob Struve Nielsen på jacob.struve@yahoo.dk  el 21497252
 
Kh
 
Jacob Struve

Fra rulletur i søndag 8 0kt.

En lille hilsen fra toppen af Jelshøjvej, søndag d. 8 oktober. Her skal lyde en opfordring til at komme og være med. Udstyr kan lånes/lejes i klubben.

Søndagsrul er for alle, såvel for øvede som mindre øvede. Læs i øvrigt indlægget om søndagsrul. Vi ruller hver søndag kl 10.

Birkebeinerrennet lørdag 17. marts 2018

Hej alle

Så er sommeren slut – og vi er nu klar med mere præcis info om Aarhus skiklubs tur til Birkebeinerrenn 17. marts 2018:

Nogle har allerede skrevet de vil med, andre at de er nysgerrige: fælles for jer alle:

Tjek vedhæftede, tag en beslutning og meld jer på – meget gerne snarest!

Birkebeinerrenn 2018 Aarhus Skiklub

Kontakt gerne hvis I har spørgsmål/kommentarer.

Venlig hilsen
Pva Aarhus Skiklub

Søren Qvist
Tel +45 21625488
Mail sq@lomidt.dk

Indkaldelse til Generalforsamling onsdag d. 6/12-2017 kl. 19.30

Hej medlemmer af Aarhus Skiklub

Der indkaldes hermed til Generalforsamling onsdag, den 6. december 2017 kl 19.30 på Grumstolen, Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent – herunder godkendelse af generalforsamlingen

2. Formandens beretning

3. Udvalgenes beretning

4. Fremlæggelse af regnskab samt vedtagelse af budget

5. Fastsættelse af kontingent

6. Indkomne forslag

7. Valg af formand

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkter på dagsordenen skal sendes til bestyrelsen@aarhusskiklub.dk senest én uge før generalforsamlingen for at blive behandlet på generalforsamlingen. 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Regnskab

Regnskabet er pt ved at blive revideret – men vil blive lagt på hjemmesiden så snart det er klar.

Hjælpere til Aarhus Motion

Så er det igen blevet tid til at klubbens medlemmer kan komme ud og hjælpe Aarhus Motion.

Det er altid nogle sjove dage, hvor vi både får hilst på andre klubmedlemmer og får hygget en masse – samtidig med, at vi tjener penge til klubbens mange spændende aktiviteter.

TILMELDING TIL : Faber@Aarhusskiklub.dk HURTIGST MULIGT. (sms : 30 32 12 30 – husk navn, arrangement og mailadresse).

Vi skal igen i år hjælpe til de 3 samme events som de andre år:

11/6-17 : Bestseller Århus City Halvmaratho : Minimum 6 hjælpere.

14/8-17 kl. 17-21 : Opsætning til DHL stafetten i Mindeparken. Minimum 12 hjælpere. Gerne flere = flere penge til klubbens aktiviteter.

24/9-17 kl. 11-14 : Aarhus MTB Challenge. Vi skal i år bruge minimum 5 hjælpere, gerne flere. En dejlig og hyggelig dag, hvor vi både har stået i væskedepot og været parkeringshjælpere.

Klubben får 80,- skattefrie kroner pr. mand pr. time. Så det betyder en god sjat penge til fælleskassen i klubben. Penge som bliver brugt direkte videre til medlemmerne i klubben.

Du kan enten tilmelde sig direkte til Martin Faber Faber@Aarhusskiklub.dk eller man kan gå ind i “begivenheder” på klubbens facebookside øverst under Faste Opslag. Her kan du sætte flueben ved, om du kommer eller er interesseret. Så får du også automatisk alle opdateret beskeder, til den event du er tilmeldt.

Vi glæder os til nogle dejlige fælles dage med hinanden.

Rullekiskydning

Det er nyt for de fleste med skiskydning. Derfor har vi arrangeret en træningsaften onsdag d. 19 april kl 17.00 på skydebanen, Højbuhus 1A, 8462 Harlev. Du finder det lettest ved at køre ad Silkeborgmotorvejen til Harlev, og køre tilbage mod Århus ad den gamle Silkeborgvej, ca 300 m, så ligger vejen Højbyhus på højre side. Der er tydeligt skiltet “Skydebane”.

Kom og prøv skydning og den fine asfaltvej til rullerne. Der kan løbes både på klassisk og fri stil. Alle kan deltage.

Efterlysning

Vi mangler 2 par skistøvler nr 45. Alle vore skistøvler, rulleski, stave og beskyttelsesudstyr skal være i kælderen, og må kun lånes/lejes for en dag. Udstyret skal leveres tilbage samme dag, må ikke hjemlånes. Reglerne findes under fanen “rulleski”. Vi kan kun holde styr på materiellet, hvis alle respekterer dette. Vi beder derfor lånerne om straks at tilbagelevere skistøvlerne.