Rulleskiskydning

Læs mere her: https://app.lap.io/event/2018-aark-biatlon

For alpinister: I kan deltage i biatlon med løb og skydning, såfremt i ikke behersker rulleski. Alle klubmedlemmer er meget velkomne, og selvfølgelig også medlemmer fra andre klubber.

OBS: LØBET GÅR UDELUKKENDE I KLASSISK STIL, IDET VEJEN ER FOR SMAL TIL FRISTIL. VEJBANEN ER I FIN KVALITET!

Se mere under tag: Rulleskiskydning!

SIDSTE NYT: RABATKODE. PRISEN ER NU KR. 200 FOR TILMELDING EFTER 1 MARTS, MEN VI HAR FÅET EN RABATKODE.

RABATKODEN ER: årkrabat2018.

Denne kode giver rabat på 50 kr og kan anvendes 20 gange. Dvs. de næste 20 som tilmelder sig, kan komme med til kr 200 – 50 = 150 kr

Så kom endelig frem og kom med til “gammel” pris.

DM i langrend 2018


(Foto af Bent Hjarbo).

Årets DM i langrend er netop blevet afholdt på Kvitåvatn i Norge, hvor Aarhus Skiklub havde 12 deltagere med. Det foregik over en uge, og der var konkurrencer i flere forskellige discipliner: duathlon, sprint, kort og lang distance samt stafet.

Ane Lassen leverede igen i år fantastisk flotte præstationer, idet hun vandt en sølvmedalje på den korte distance i DM-klassen samt bronze i både duathlon og sprint, sølv på lang distance og guld på kort distance i D21-klassen. Tilmed blev hun nummer tre på Gausta Skimaraton (ca. 47 km), som blev afholdt i forlængelse af den lange distance. Det er meget flotte resultater, som vi i klubben kun kan være utrolig stolte af – stærkt løbet, Ane!

Udover Anes mange medaljer blev der blandt klubbens deltagere vundet i alt 21 medaljer i forskellige klasser. Her kan blandt andet nævnes sølv til Jørn Jensen i H70 på duathlon, sølv til Heinz Hansen i H65 på sprint, sølv til Hanna Marsi i D50 på kort distance, sølv til Knud Overgaard i H70 på kort distance, sølv til Kaj Jensen og Morten Lassen i H50 på stafetten og sølv til Kaj Jensen i H60 på den lange distance. Alle resultaterne kan findes her.

Med fokus på konkurrencer, spænding og glid i sporet, men også på skiinstruktion, brætspil og saunature med dyp i sneen tilgodeser DM i langrend både elite og bredde. Konkurrencerne var for de fleste dagens højdepunkt, men der var imellem dem også rig mulighed for at nyde de store mængder sne på egen hånd. Det blev til ture i både sol, kraftig vind og mørke – sidstnævnte med pandelygter og varm kakao på løjpen. Til dagens måltider mødtes deltagere på tværs af generationer og klubtilhør ved langbordene og talte om både dagens og fortidige bedrifter.        

Aarhus Skiklub siger tak for en rigtig dejlig uge. Vi glæder os allerede til at skulle af sted næste år – forhåbentligt med både erfarne og nye deltagere!

Billederne i artiklen er taget af Bent Hjarbo og Morten Lassen. Flere billeder fra arrangementet kan ses under artiklen eller her.

   

 

Surfline i Egå invitere til langrendsaften

Skiklubbens medlemmer inviteres til arrangement hos Surfline A/S Gåseagervej 12 8250 i Egå, torsdag 1 februar 2018 kl. 17.00 til 20.00. Kontakt Christian Rejn.

Der kommer 4 repræsentanter, som hver laver et kort foredrag:

Ruby Rejser om aktiv ferie.

Madshus om de nyeste ski , støvler og bindinger.

Comfortable med formstøbte såler

Green Machine om ernæring.

Tilmelding geren på: www.surfline.dk/events

Der gratis grundvoksning af langrendsski som indleveres kl 17.00 på dagen. Skiene skal være rengjorte.

Mange gode tilbud, bl.a. Salomon Pilot skistøvler med 50% rabat. Formstøbte såler til kr. 500 mod normalt kr. 750.

30% på Salomon langrendstøj.

Skipakker fra kr. 1500

20% på alt smørgrej

Fra rulletur i søndag 8 0kt.

En lille hilsen fra toppen af Jelshøjvej, søndag d. 8 oktober. Her skal lyde en opfordring til at komme og være med. Udstyr kan lånes/lejes i klubben.

Søndagsrul er for alle, såvel for øvede som mindre øvede. Læs i øvrigt indlægget om søndagsrul. Vi ruller hver søndag kl 10.

Klubarrangement med rulleskiskydning

Vi afholder et klubarrangement med rulleskiskydning, lørdag den 14. oktober kl. 10:00 på ÅRK biatlons skydebane Vesterengvej, Aarhus N.

Håber mange af jer har lyst at deltage, der er fine muligheder for at rulle på vejen og særdeles fine forhold på skydebanen, med 8 stk. faldmål og masser af rifler.

Vi kan samtidig vurdere om næste års Vestcup skal finde sted der.

Tilmelding nødvendig!
Seneste frist for tilmelding er onsdag den 11. oktober til Knud på tlf. 21 66 32 65
eller ved at klikke ind på aktiviteten i aktivitetskalenderen i højre spalte på hjemmesiden og tilmelde sig elektronisk. 

DM langrend 2018

Fælles klubtur til DM i langrend 27 januar – 4 februar 2018.

Vinteren nærmer sig, for nogle en trist og mørk tid, men for skifolket en herlig tid, især hvis der kommer sne. Det gør der i Norge hvor DM i langrend afholdes ved Gaustablik, et meget snesikkert område. Jeg kan varmt anbefale arrangementet der strækker sig over en uge. Det er for både hel- og halvproffer samt glade amatører.

Mere info på: www.dmlangrend.dk

Der er fine overnatnings muligheder på Kvitåvatn Fjellstue.

Man kan deltage hele ugen, eller i udvalgte arrangementer. Vi arrangerer fælles transport, så kom og vær med til DM.

Der er også suveræne muligheder for alpine udfoldelser på Kvitåvatn!

Kontakt: Knud@aarhusskiklub.dk på mail, eller på tlf. 21663265

Søndagsrul

Så starter vi igen sæsonen med søndagsrul. Det foregår fra Grumstolen på søndag d 17 sept. kl 10.00.

Der bliver en niveaudeling, således at nogle kan løbe langt og hurtigt. Andre kan løbe en kortere tur med en erfaren leder.

Til de der har gennemført begynderkursus, og andre mindre erfarne: Kom frit frem og få en god oplevelse. Vi køre hver søndag kl 10

Rullekiskydning

Det er nyt for de fleste med skiskydning. Derfor har vi arrangeret en træningsaften onsdag d. 19 april kl 17.00 på skydebanen, Højbuhus 1A, 8462 Harlev. Du finder det lettest ved at køre ad Silkeborgmotorvejen til Harlev, og køre tilbage mod Århus ad den gamle Silkeborgvej, ca 300 m, så ligger vejen Højbyhus på højre side. Der er tydeligt skiltet “Skydebane”.

Kom og prøv skydning og den fine asfaltvej til rullerne. Der kan løbes både på klassisk og fri stil. Alle kan deltage.