Rulleski for begyndere

Århus Skiklub tilbyder nyt kursus i rulleski for begyndere.
Nyt hold starter tirsdag den 1 sept18.00, varighed 2 timer.
Mødested: Klubhuset Grumstolen, Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg

Kurset tilrettelægges i henhold til de aktuelle corona restriktioner mv:
Vi starter med information om regler for afspritning, afstand mv. samt udlevering af udstyr: ski, stave og støvler. Medbring selv cykelhjelm, handsker og helst knæbeskyttere, og til 1 lektion evt. håndleds- og albuebeskyttere.

Kurset består af 4 lektioner samt opsamling:

  1. Lektion tirsdag d 1 septkl 18,00: begynderøvelser, bremse og balance
  2. Lektion torsdag d. 8 sept kl 18,00: begynderøvelser, balance, fraspark.
  3. Lektion tirsdag d. 15 sept. kl 18,00: dobbelt stavtag med og uden fraspark samt diagonalgang.
  4. Lektion tirsdag d 22 sept. kl 18,00: diagonalgang, bremseteknik, nedkørsel og svingteknik.

Mødested: Klubhuset Grumstolen, Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg

Deltagelse i rulleski for begyndere er åben for alle: både nye medlemmer og nuværende medlemmer der trænger til en genopfriskning

Indmeldelse i Aarhus Skiklub: klik ind på faneblad Aas i toppen og videre på “bliv medlem”.

Tilmelding: klik ind på aktiviteten “Rulleski for begyndere” d 1 sept. under arrangementer i højre spalte.

Tilmelding dækker alle lektioner.

Vi glæder os til at se jer: husk det er rigtig god motion!

for yderligere oplysninger: Knud Overgaard: knud@aarhusskiklub.dk samt knud@kontec.dk og Søren Qvist: soren@aarhusskiklub.dk

Skismøring

Vi laver et lille kursus i skismøring på søndag 19 januar efter rulletur.

Det sker kl 13 og det er på Grumstolen. Vel mødt hvis du vil lære lidt om dette omfattende emne. Tag gerne dine ski med, så kan vi glide dem.

Seniorklub

Så har vi møde i seniorklubben på onsdag kl 10. Vi mødes i Grumstolen, hvorefter vi med vandrestøvler og rygsæk med madpakke tager på tur i skoven, langs stranden ind til havnen. Spiser formentlig vor frokost på Dokken.

Alle der har lyst, er velkomne.

Pleje af rulleski.

Rulleski skal serviceres ligesom anden teknik. Rulleskiene bliver udsat for vand, sand. grus og jord. Det betyder at hjulene skal efterses, lejer skiftes etc.

Jeg vil gerne hjælpe alle skiløbere med at vedligeholde rulleski og stave. så de holdes i god stand, og ikke svigter, f.eks. låser hjul. der kan være fatalt og føre til slemme uheld. Jeg har reservedele, specielt kuglelejer på lager.

Derfor holder jeg et par aftener, hvor i kan komme med rulleski og stave. Første gang onsdag d. 23 oktober kl 19 hos mig, Bøggildsvej 9. Todbjerg, 8530 Hjortshøj. Næste gang bliver formentlig onsdag d. 13 november, samme tid og sted. Send mig en mail: knud@kontec.dk hvis i vil være med.

Seniorklub for voksne.

Vi har netop haft det første møde i de voksnes rækker, 5 ærværdige herrer mødtes i klubhuset for at tale om og planlægge fælles aktiviteter.

Vi har aftalt en tur med letbanen til Grenå d 30 oktober. Se mere under aktiviteter.

Arrangementet er naturligvis åben for alle både kvinder og mænd, også yngre mennesker, som så kan få lov at bære vor oppakning, pumpe cykler mm.

Introkursus i rulleski

Aarhus Skiklub tilbyder kursus i rulleski for begyndere – nyt hold med opstart tirsdag d. 27. august kl 18. Kurset består af 4 lektioner fordelt over 4 aftener, hvor vi går fra begynderøvelser i balance til indøvelse af de klassiske teknikker som følger:

1. lektion, d. 27. august kl. 18.00: Begynderøvelser, bremse, balance, faldteknik.

2. lektion, d. 3 sept. kl. 18.00: Begynderøvelser, balance, frasparkteknik.

3. lektion, d. 10. sept. kl. 18.00: Dobbelt stavtag og stavtag med enkelt fraspark samt diagonalgang

4. lektion, d. 17. sept. kl. 18.00: Diagonalgang, bremseteknik, nedkørsel og svingteknik.

Mødested: Klubhuset Grumstolen, Grumstolvej 48, 8270 Højbjerg.

Deltagelse i “rulleski for begyndere” er åben for alle – også for ikke-medlemmer til første gang. Efterfølgende deltagelse kræver klubmedlemskab.

Tilmelding: Klik ind på Aktiviteten “Rulleski for begyndere” 27. august i aktivitetskalenderen i højre spalte. Tilmelding dækker alle 4 lektioner. Vi har rulleskiudstyr til udlån for begyndere. Så er du interesseret, er det bare at møde op. Medbring selv beskyttelsesudstyr som cykelhjelm, knæbeskyttere og handsker. Til 1. lektion gerne håndledsbeskyttere og albuebeskyttere Og husk: det rigtig god motion!

For yderligere oplysninger kontakt Johanne Gydesen: johannegydesen@hotmail.com eller Jesper Lindhardsen: j.lindhardsen@gmail.com

Søndagsrulletur

Vi har stadig søndagsrul på rulleski, det fortsætter vi med i februar og hele marts måned og måske længerei endnu. Det er tilsyneladende forsvundet fra Hjemmesiden, men vi ruller stadig hver søndag kl 10 fra Grumstolen. kom endelig. Vi laver gerne niveaudeling om det ønskes.