I morgen……

26 mand drager i morgen og/eller lørdag afsted på klubtur til Livigno. Der er godt føre mellem 2 og 10 minus grader og der bliver højt skihumør….Hav det godt herhjemme i slud og blæst!

Der er fine langrendsløjper i området…så overvej alle turen ift næste år…

Billedet er taget i dag torsdag klokken 14.00 i 3000m . Byen ligger nede til venstre  😉

Nordkredsmesterskaberne er veloverstået…

Fremragende alpin træningstur og konkurrence deltagelse veloverstået. Aarhus Skiklub deltog med 15 børne og junior løbere og 2 seniorløbere til de netop afholdte Nordkredsmesterskaber på Kvitfjell, og flashede vores nye klubjakker og fartdragter på fornem vis. I fællesskab med Hobro Skiklub og klubberne fra Sjælland blev der trænet flittigt i porte frem til fredagens storslalom og lørdagen slalom. Vi havde i konkurrencesammenhæng hele 5 “debutanter” med, og de klarede sig fortrinligt. På billedet er Alma klar til start i 1. gennemløb, sekunderet af race team træner Rune Methling. I skrivende stund har vi ikke fuld overblik over medaljehøsten, men Aarhus Skiklub var på podiet mange gange, også det øverste trin.
Socialt var turen bedre end guld, vores alpine racere fornøjede sig med hinanden på kryds og tværs, og glæder sig til næste tur.
Ole M.

nordkredsmesterskaber uge 49 – Kvitfjell

Så er der invitation til nordkredsmesterskaberne i uge 49. Fra tirsdag aften til søndag over middag…..Se vedhæftede. Vi håber mange vil deltage på turen. Det er en af de helt store konkurrenceture med mange deltagere fra hele landet…..vi ses!!

Deltager man på turen skal man være opmærksom på at dette er en trænings – og konkurrencetur og det forventes at man deltager i både træning og i minimum dele af konkurrencen – Aarhus skiklub betaler startgebyr for juniorer ved konkurrencerne

Som beskrevet i forventningerne til Raceteamdeltagerne kan børn kun komme med hvis de er 100% selvhjulpne på bakken og generelt på turen eller hvis har følge af en voksen. Lav evt individuelle aftaler, hvis du som forælder ikke kan deltage…

Kvitfjell turbeskrivelse 2014       Kvitfjell forside 2014

Så er der prøvetid!!!!

Vi har skaffet et prisbilligt skisæt hjem. Med logo på brystet, Aarhus Skiklub på ryggen og reklamer på ærmerne… Det er et fint sæt, med store rabatter…

Nu er priserne hjemme på skisættene. Næsten præcist 750.- for børnesæt og 900.- for voksensæt. Der vil være mulighed for at prøve størrelser i klubhuset grumstolen søndag den 21. klokken 9.45 til 10.45 og næste søndag den 28. samme tid.Kan du ikke komme på dette tidspunkt kan der arrangeres prøvetid hos mig via sms 29208069.
Her er jakken vist: http://www.ny-form.com/shop/nanok-skorpie-14-29166p.html
Bukserne er ikke kommet hjem endnu, men der vil til begge dage ligge mål, så man kan vurdere.
Bestillingen skal ske forholdsvist hurtigt primo tidligt i oktober. Men i første omgang kan du teste størrelsen. Buksen bliver lys grøn, jakken sort.
Jesper

Møder med forbundet og skiskolen

I den kommende uge deltager repræsentanter fra skiklubben i møder med forbundet og med skiskolen. Søndag den 17. deltager Rune og jeg i møde i KBH med DDS om de kommende kursustilbud for klubberne i den danske skiverden. Onsdag den 20. deltager Ole og jeg i møde om Alpin Kraftcenter (Træning- konkurrencer) i Holte. Har du/I kommentarer, ideer eller spørgsmål hertil kan I rette henvendelse til os inden møderne.

Jesper Lund Madsen

Uge 51 og 10

Så er der gang i tilmeldingerne. “Hold kæft hvor er vi glade for at stå på ski!”

Allerede nu er der over 30 til uge 10 turen og ca 20 til uge 51 – og de fleste går igen…Der er stadig pladser….

Husk også at tjekke de andre ture vi har – blandt andet til konkurrencerne – ( kig under fanen “alpin” og “alpinture”…) og facebook for både aarhus skiklub og aarhus skiklub alpine race team..

Jesper Lund Madsen

Billig klubtur i uge 51..

Ud over klubbens helt store tur i uge 10 er det også lykkedes os at forhandle en god deal hjem på en tur i ugen før jul. Det er en klubtur med fokus på skiløb og med træning i løbet af ugen for juniorer. Stedet er også velegnet for langrendere, så alle er velkomne..

Vær opmærksom på at det gratis liftkort dækker fra og med søndag og til og med fredag. Så tilkøb evt den første lørdag og kør ud af tunnellen anden lørdag om morgenen/formiddagen.

Se mere i vedhæftede fil..Billig-skitur-uge-51-2014 ny