Om Faber

40 år gammel. Er medlem af bestyrelsen som PR/Kommunikations-formand. Medlem af Alpinudvalget - PR-udvalget og Tekniktræningsudvalget (samarbejdet med Skiarena). Træner og instruktør for klubbens konkurrencehold : Raceteamet - både junior- og seniorholdet. Bor på Christiansbjerg, Århus N. Har 2 børn som er medlemmer af klubbens Raceteam. 8 og 10 år.

Uge 7-turen: PASSO TONALE FOR ALLE

UGE 7: ÅBEN FOR TILMELDING

DEN STORE UGE 7 KLUBTUR er faldet på plads. 

Vi glæder os til at præsenterer en helt ny og flot familie/klubtur i år – med mulighed for undervisning for alle – både nybegyndere, øvet og eksperter. En dejlig tur at tage afsted på, både hvis du gerne vil prøve at rejse med en skiklub for første gang, eller hvis du er meget erfaren. Her kan du komme med, om I rejser flere, eller du blot er alene, og leder efter god undervisning og godt selskab. Der vil til denne tur være mulighed for at købe sig fortræning hos vores samarbejdspartner SkiArena. Se mere på dette link

LÆS ALT OM TUREN PÅ invitation-familie-klubtur-aas-uge-7-2017-passotonale OG TILMELD dig på dette link: tilmeldingskema-uge-7-2017-passo-tonale.

Ansvarlig turleder: Martin Laursen 21 28 93 01.

Uge 10-turen PASSO TONALE

UGE 10: ÅBEN FOR TILMELDING.

Vi glæder os til vores årlige traditionelle (for 6. gang) SUPER-familie-klubtur i Passo Tonale, Italien i uge 10-2017.

Her vil være super undervisning for let-øvede, øvede og ekspert skiløbere – børn som voksen. Der vil også til denne tur, være mulighed for at tilkøbe sig fortræning til turen på specialhold i SkiArena.

LÆS ALT OM TUREN PÅ DETTE LINK OG TILMELD dig via dette tilmeldingsskema: tilmeldingskema-passo-tonale-uge-10-2017.

Ansvarlig turleder: Finn Heintzelmann: 30 32 42 08.

Årets generalforsamling

Hej alle klubkammerater.

Aarhus Skiklub annoncer hermed afholdelse af ordinær generalforsamling:

TORSDAG D. 24. NOVEMBER 2016 KL. 19.30 I KLUBHUSET PÅ GRUMSTOLEN

Adressen er : Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg.

Dagsorden følger i selve indkaldelsen, der bliver udsendt jævnført vedtægterne 14 dage før.

Forslag der ønskes behandles på årets generalforsamling, skal sendes til bestyrelsen på bestyrelsen@aarhusskiklub.dk minimum 14 dage før.

Vi glæder os til at se jer allesammen, til en hyggelig aften.

v.h.
Bestyrelsen

Sidste hold hjælpere (5 pers.) til Århus Motion d. 17/9-16

Så er sidste arrangement fra Aarhus Motion på trapperne, hvor vi skal være hjælpere.

Hvor mange: 5 personer

Arrangement: Cyclingfreak.dk Aarhus Mountainbike Challenge 2016.

Dato og tidsrum: Lørdag d. 17. september kl. 15-17.30.

Opgave: Væskedepot i mål.

Jeg vil gerne bede dig melde dig ind til : Faber@aarhusskiklub.dk eller 30321230 så hurtigt som muligt, så jeg kan bekræfte vores 5 personers deltagelse.

HUSK – du hjælper med at hjælpe din klub til gode muligheder.

ÅBEN for tilmelding til Passo Tonale turen i uge 10-2017

Så er der åbnet for tilmelding til årets traditionelle trænings- og familietur til Passo Tonale i dejlige Italien.

Vi behøver vel bare sige ordene: Italien, fantastisk sne (4,5 m. de sidste par år), tekniktræning, børne/junior træning, park, skiercross bane, gletcher skiløb, fedt effektivt liftsystem, Gryden, Panorama, pizza, billige øl på afterski og SOL i store mængder, som kun Italien kan.

Vi glæder os RIGTIG, RIGTIG meget til denne tur i år – for 6. gang.

Mere info og tilmelding via dette link.

Invitation-KlubturÅS-uge-10-2017-PassoTonale

Tilmelding-skema-version 2.

NYT I ÅR : Alpin Seniorklubtur +55 år uge 9-2017

Alpin seniorklubtur uge 9/ 2017 – For ski- og livsnydere +55 år.

Aarhus Skiklub indbyder til alpin seniorklubtur til Alpe D` Huez i uge 9/2017.

Turen tilrettelægges for skiløbere +55 og der kan klare sig på røde pister. Deltagere, der er tæt ved alderskravet kan komme i betragtning efter aftale. Den obligatoriske skitræning har focus på fællesskab for skiløbere med interesse i at tilpasse deres skiløb til denne livsfase. Det fælles indhold vil derudover bestå i guidede oplevelsesture med lokalkendte skiguider.

DANSKI er teknisk arrangør af turen og vi skal bo på CHALET/HOTEL BELLE ETOILLE, DANSKI´s eget hotel midt i Alpe D´Huez med dansk personale. Hotellet har kun 10 stk 2-personers rum + to enkeltværelser. I bedste fald kan vi således råde over hele hotellet i uge 9. Turen er med halvpension, idet man skal bemærke, at personalet har fri onsdag aften. Yderligere oplysninger om hotellet og skiområdet kan findes på DANSKI´s hjemmeside www.danski.dk.

Turen er fra fredag, den 24.2.17 til fredag 03.03.17. Bemærk den særlige skiftedag.

Prisen er 9.199 kr. i dobbeltværelse incl. halvpension og 6-dages liftkort med fly fra Kastrup + 1000 kr for skitræning og fællesoplevelser. Der er desværre ikke flyafgang fra Billund. Der er tillæg for enkeltværelse – se hjemmesiden.

Prisen ved kør-selv er 6.899 kr incl. halvpension og 6-dages liftkort + 1000 kr for skitræning mv. Hvis man vælger denne selv-transport-booking kan man overveje, at der er udmærkede busforbindelser fra lufthavnene i Grenoble,  Chambéry og Geneve til rimelige priser. Der er pt. endnu ikke oplyst afgangstider og priser på fly fra Billund og Hamburg til disse destinationer.

Turleder er Niels Reinsholm.

Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 26747409 og mail niels@aarhusskiklub.dk.

Man skal tilmelde sig senest den 30. september ligeledes på niels@aarhusskiklub.dk.

Turen gennemføres ved minimum 12 tilmeldte deltagere den 30. sept. 2016.
Der er maksimum 22 pladser.

Rulletur til Samsø 2016

Rulletur til Samsø 2016

Så er der igen Samsø-rulletur for alt der kan rulle: rulleski, rulleskøjter og cykler.

Turen er en fin afslutning på sommerhalvårets/opstart på vinterhalvårets aktiviteter og er en fin
kombination af god træning og et fornøjeligt socialt samværd.

Hvornår: fredag den 16.- lørdag den 17.- og søndag den 18.09.2016

Hvor: Yduns Have (Det økologiske Landbrug) Alstrup 2 8300 Samsø.

hvor der på forhånd er reserveret en 6 personers hytte, men jeg håber jeg skal reservere flere!

Tidspunkter: Afrejse med Samsøfærgen fra Hov fredag kl. 19.30,

Mødetid senest 18.45 ved færgelejet i Hov.

Ankomst til Sælvig kl. 20.30. Rulle-cykeltur til Alstrup, husk hvid lygte foran og rød lygte bagpå.

Hjemrejse Søndag med Samsøfærgen fra Sælvig kl. 15.45, ankomst til Hov kl. 16.45.

Pris: 850 kr for en 6 personers hytte for 2 overnatninger.

Færgebilletter ved jeg ikke endnu, de plejer at køre tilbud senere på sommeren.

Mad ca. 250 kr pr. person
Drikkevarer til eget forbrug.
Husk sengelinned.

Tilmelding, senest fredag d. 9 september pr mail preben.andersen@oncable.dk eller tlf. 20202483

Mange rullehilsner fra Preben Andersen