Stemningsbilled fra klubtur til Passo Tonale, med Aarhus Skiklub.

Her er blik på de 4 første dage….

 

Tilmeldte til årets klubtur:

41 voksne og 30 børn

Ud af disse var vi en flok på 42, som havde valgt at tage bussen til Passo Tonale. Alle mødte vi spændte op ved Musikhuset før afgang. Der var gensynsglæde med de man kendte fra tidligere og nye ansigter blev budt velkommen til fællesskabet.

Forud lå en bustur på 20 timer, som vi nok skulle overleve med bl.a 5 store hjemmebagte kager , pølsehorn, pizzasnegle og boller.

Vel fremme i Passo Tonale kunne det ikke gå stærkt nok med at komme ud på pisterne. Det upåklageligt gode vejr med sol og en skyfri himmel, samt fantastisk meget sne bød os velkommen. Alle var ivrige efter at komme ud på pisterne og den første dag fløj afsted selvom vi var trætte efter en lang rejse.

Søndag blev vi inddelt i børne- og voksenhold ( Inddelt efter behov og kompetencer) og den seriøse skiundervisning kunne begynde. 3 timer hver formiddag, søndag til i dag tirsdag, har vi modtaget undervisning af de 11 dygtige instruktører. Alle, små som store, har allerede mærket en fremgang på deres skiløb. I tilknytningen til undervisningen om formiddagen har vi om aftenen, holdvis kigget på video fra dagens træning og alle har fået individuel tilbagemelding på skiløbet.

I løbet af dagen bliver det til ca. 7 timer på pisten og i sneen så det kræver både mad, drikke, søvn og hygge. Der er bare glade miner når vi står og tripper foran døren til spisesalen kl. 7.30 og når klokken nærmer sig 21 er der meget stille på hotellet.

Hyggometeret konkurrerer med barometeret, når man sætter 71 glade, sociale, skigale børn og voksne sammen. Der er plads til både seriøsitet omkring skiløbet og til den hyggelige afslappede stemning, når vi sidder sammen til afterski eller nyder måltiderne sammen i spisesalen. Børnene og de voksne har hurtigt fundet hinanden og leger sammen, både på pisterne og på hotellet.

….to be continued… 🙂

Skrevet af Karen, Bettina og Jette…

En tanke om "Stemningsbilled fra klubtur til Passo Tonale, med Aarhus Skiklub."

  1. Hej

    Ja det var en super tur – det var først gang vi var med og det er absolut ikke sidste…
    Jeg havde lidt bekymringer om den mindste, Eleanor, på knapt 5 år kunne følge med – men det blev der heldigvis taget hånd om af super dejlige trænere.
    Jeg vil dog sige til andre der evt. gerne vil med, om det er børn eller voksene som er nybegyndere – tag endelig med, føler du og trænerne ikke det kan lade sig gøre med træning i klud regi – så er det bare at tage den lokale ski skole hvor der også er mange danskere – selve turen og det spændende mennesker er det hele værd.
    evt. kunne også træning i skiarene før turen være en super investering.
    Tak til århus skiklub for en dejlig tur.
    KH
    Eleanor, Elizabeth & Søren

Skriv et svar