Alpinture sæson 2018-2019

Hej alle sammen.

Turene for sæsonen 2018-2019 er på plads. Nogle af turerne har et max antal for tilmeldinger, og fungerer efter først til mølle-princippet. 

I opfordrer derfor til HURTIG TILMELDING i år.…. da vi ikke kan holde pladserne så lang tid, som vi plejer. Så ved du allerede nu, at du skal på ski-tur med Århus Skiklub. Så tilmeld dig venligst 🙂

Godt og vel samtlige ture bliver gentaget (uge 7 med et andet set-up og destination og uge 10 turen rykkes til uge 11). Vi regner med til denne sæson, at ende med ca. 9-10 ture for klubbens alpin-afdeling. Så der bliver masser at vælge imellem 🙂

UPDATE 20/7-2018: UGE 7 og UGE 11 turen er hermed åbnet for tilmelding.

Værsgod at læse og tilmelde dig 🙂

OPDATERING SÆSON 2018/2019

UGE 42: Klubtur/træningstur til Sölden i uge 42-2018.
Ansvarlig turleder: Michael Rahbek: 60 92 93 50. (Udsolgt).

Turen er en kæmpe tur med ca. 320 tilmeldinger, hvoraf vi håber på ca. 60 tilmeldinger fra Århus Skiklub. Teknisk arrangør på turen er Hareskovens skiklub. Århus skiklub stiller selv med egne trænere til Raceteamet og er man ikke en del af Raceteamet (eller voksen), forventes der man deltager i undervisningen via Hareskovens setup (så man kan få undervisning efter ens nuværende niveau). Når tilmelding åbner, kan man tilmelder sig direkte her på Hareskovens link (tryk på det blå). Husk at skrive, at man er tilmeldt som Århus Skiklub medlem, så man ikke skal betale for at melde sig ind i Hareskovens skiklub. Turen er for alle klubber i Danmark.

HUSK: Der bliver oprettet special-hold i SkiArena, hvor der er mulighed for at købe sig fortræning i SkiArena til både Sölden og Hintertux turen. Se mere på dette link. (UDSOLGT).

Næste kursus (5 hold udsolgte, 4 hold med ledige pladser) starter i uge 1-2019. Tilmeld dig allerede nu, for at sikre dig en plads. Der undervises op til skituren i uge 7 og uge 11 (man må også gå på holdet, selv om man skal på en anden tur). Der bliver lavet et special Århus Skiklub hold op til turen i uge 11-2019 til Zell am See og måske også et special ÅS hold op til uge 7.


UGE 49: Ungdomstræningstur/senior-raceteam-tur/Nordkredsmesterskaber uge 49 i Trysil, Norge.
Der bliver en lang tur søndag til søndag og forskellige korte ture i løbet af ugen (kør-selv). 
Ansvarlig turleder: Ole Mathiassen: 61 79 83 30. 

Infomation og tilmelding her:
Alpin-junior-træningstur-til-Trysil-uge-49 (2018)


AFVENTER TURLEDER: UGE 52: Mere info kommer.

Ansvarlig turleder: Afventer.


UGE 3: Træningstur/Sjællandskredsmesterskaber uge 3 i Trysil, Norge.
Info og tilmelding kommer, så snart vi har nyt fra Danmarks Skiforbund.
Ansvarlig turleder: Jakob Struve: 21 49 72 52.


Weekendtræningsture til forskellige steder. Forventeligt én i februar (fredag-søndag uge 5). Ansvarlig turleder: Ole Mathiassen: 61 79 83 30.


UGE 7: DEN STORE UGE 7 KLUBTUR TIL KITZBÜEL – UDSOLGT pr. 29-08-2018

DER BLIVER ARBEJDET PÅ AT LAVE EN TUR 2. Skriv jer på venteliste på denne mail: Faber@Aarhusskiklub.dk

Vi glæder os til at præsenterer en helt ny og flot familie/klubtur i år – med mulighed for undervisning for alle – både nybegyndere, øvet og eksperter. En dejlig tur at tage afsted på, både hvis du gerne vil prøve at rejse med en skiklub for første gang, eller hvis du er meget erfaren. Her kan du komme med, om I rejser flere, eller du blot er alene, og leder efter god undervisning og godt selskab.

Der vil til denne tur være mulighed for at købe sig fortræning hos vores samarbejdspartner SkiArena. Se mere på dette link (4 hold udsolgte – Stadig ledige pladser)

TRYK HER FOR AT LÆSE ALT OM TUREN:  Klubtur-i-uge-7-2019-til-Kitzbühel-med-Aarhus-Skiklub

Ansvarlig turleder: Katrine Haaning: 26 25 05 13, kh@egaa-gym.dk og Henriette Grøndahl: 40 27 48 84. 


UGE 11-TUREN :
Vi glæder os til vores årlige traditionelle SUPER-klubtur med undervisning.

Turen i år 2019 går til : ZELL AM SEE med lækkert gletcherskiløb i 3029 m. højde

UPDATE 22/9-2018: Så faldt turen på plads i uge 11 – venligst hurtig tilmelding, da vi har kort deadline. 🙂

Læs alt om turen her:

Zell am See tur-beskrivelse Århus skiklub uge 11-2019

Her vil som altid være super undervisning for let-øvede, øvede og ekspert skiløbere. Ligesom år 2018, er målgruppen baseret på voksne, som ønsker at dygtiggøre sig på ski. Vi anbefaler at der ikke kommer børn med på denne tur (med undtagelse af, at de kan køre på et voksen-hold og er 100% selvhjulpne). Børn anbefaler vi derfor til vores mange andre klub-ture, hvor der er special træning for dem.

Der vil også til denne tur, være mulighed for at tilkøbe sig fortræning til turen på specialhold i SkiArena. (Her vil blive oprettet et specifikt hold til turen. De samme instruktører som underviser os on-snow på destinationen, vil undervise os off-snow i SkiArena 6 uger op til turen. En perfekt måde, både at komme i form til turen, lære dine medrejsende at kende, men især til at lære en masse teknik, som er direkte overførbare til undervisningen på turen).
Ansvarlig turleder: Hanne Tirsvad Pedersen, 30953735 og Martin Faber 30321230. 


Uge 13, Klubtur til DM i Trysil, Norge. 
Der bliver både mulighed for at deltage på lang tur søndag til søndag og kort tur tirsdag aften til søndag (kun 3 dage fri fra skole/arbejde). Info og tilmelding kommer, så snart vi har nyt fra Danmarks Skiforbund.
Ansvarlig turleder: Ole Mathiassen: 61 79 83 30.

Uge (afventer), Val d´isere FIS løb og åbne løb. Som noget nyt er Danmark arrangør af et FIS løb. Info og tilmelding kommer, så snart vi har nyt fra Danmarks Skiforbund.
Ansvarlig turleder: Ole Mathiassen: 61 79 83 30.

Sommer-gletcher-tur: Der vil i sommerferien være mulighed for at komme med på port-camp eller freestyle camp. Vi afventer nærmere info fra arrangørerne.

Oversigt fra Dansk Skiforbund over konkurrencer.

Husk herudover træning alle søndage fra uge 33 til og med uge 40 i SkiArena kl. 10 til 12.15. (ansvarlig træner : Ole Mathiassen 61 79 83 30 og Jakob Struve 21 49 72 52.) inkl. barmarkstræning og rulleskøjte træning. Barmarkstræning fortsætter over hele vinteren den første søndag i hver måned.

Vi glæder os til at stå på ski med dig …

6 tanker om "Alpinture sæson 2018-2019"

  1. Pingback: Århus Skiklub | Århus Skiklub

  2. Pingback: Århus Skiklub | Århus Skiklub | Side 8817

  3. Pingback: Århus Skiklub | Århus Skiklub

  4. Pingback: Århus Skiklub | Århus Skiklub

  5. Pingback: Århus Skiklub | Århus Skiklub

Skriv et svar