Alpin-aktiviteter

Vi tilbyder i klubben en lang række forskellige alpine aktiviteter. Det er vores ambition, at der skal være et træningstilbud til alle – uafhængig af alder, forudsætninger og ambitionsniveau. Omdrejningspunktet for klubbens alpine aktiviteter er hygge, målrettet træning, mulighed for dygtiggørelse med smil på læben.

Vi træner hele året rundt. I vinterhalvåret må vi rejse derhen hvor sneen og bjergene er – som oftest til Trysil i Norge, hvor vi har et godt samarbejde med Skistar. Resten af året har vi forskellige muligheder for barmarkstræning.

Grundforudsætningerne for at dyrke alpint skiløb er enkle: Man skal elske skiløb!

Sæsonkalenderen bliver løbende opdateret for 2021/2022. Der bliver min. 8 ture i sæsonen 2021/2022. Og lige så vel som håndboldspillere spiller håndboldkampe, stiller Aarhus Skiklub op i alle de danske alpine konkurrencer. Vi arrangerer og deltager i Nordkredsmesterskaberne i uge 49 eller uge 50, Sjællandskredsmesterskaberne i uge 3 og ikke mindst er der årets konkurrencemæssige højdepunkt: Alpint DM i uge 12 eller 13. 

Vi formidler konkurrencer, kurser og træning i samarbejde med Danmarks Skiforbund og andre danske skiklubber. 

Læs mere om vores forskellige træningstilbud: Alpine Ski Team, Alpine Youth Team, Alpine Race Team og Senior Race Team her. 

Træningen foregår under følgende motto:

”Leg, læring og socialt samvær”.

Leg og læring = Læring gennem leg og smil for både børn og voksne. Socialt samvær = Mødes med ligesindede entusiaster for glæden ved skiløb.

Barmarkstræning

Vi har barmarkstræning fra august til påske, hvor vi ved “offroad” løb, bakkeløb og øvelser, udfordre styrke, koordinationen og balancen.

Du kan som medlem af Aarhus Skiklub træne på den indendørs skibakke hos SkiArena hvor der løbende er special-arrangementer – kun for Aarhus skiklub-medlemmer. Hvis du vil høre mere om tilbuddene, som er alt fra familie-teknik-kurser til BASIS-ski-kurser til Teknik-hold og ekspert-hold, så send en mail på Faber@Aarhusskiklub.dk

Tøj

Vi har gennem holdet (og klubben) mulighed for at købe ski og tøj til fordelagtige priser. 

Alpinudvalget

Alpinudvalget er et internt samarbejdsudvalg i skiklubben. Udvalget arbejder på at udvikle og koordinere alpinaktiviteter for alle klubbens medlemmer. Udvalget arbejder som et åbent udvalg og medlemmer og interesserede er velkomne ved udvalgets møder. Referater fra møderne er tilgængelige for læserne under skiklubben/referater.

Skriv et svar