Tilmelding til DM uge 14

Hej alle klubmedlemmer.
 
Så er der tilmelding til DM i uge 14 på Hafjell.
 
Jacob og jeg (Faber) vil gerne have en forhåndstilmelding så hurtigt som muligt – helst allerede inden på onsdag d. 6/1.
 
I kan tilmelde jer enten på Jacob.struve@yahoo.dk eller faber@aarhusskiklub.dk
 
Turen er for alle klubbens medlemmer, men vil være en træningstur for port-træning med DM konkurrence for dem der har lyst at deltage fredag og lørdag.
 
Her er lidt info:
 
Der bliver en kort tur med afgang tirsdag d. 5/4-16 sidst på dagen til søndag, og en lang tur fra lørdag d. 2/4-16 til søndag d. 10/4-16.
 
Indtil videre er det kørsel i biler, men vi forsøger at få sat noget fællestransport sammen (vi regner med, at vi bliver omkring de 30 personer).
 
Så snart vi har tilmeldingerne på plads, bestiller Jacob vores hytter. Ligesom sidste år, kommer de til at ligge tæt på pisten.
 
Der bliver træning alle dagene, og konkurrence fredag og lørdag.
 
Turen er en sjov og spændende tur at tage med på – lige meget om du er ung, gammel, midtimellem, begynder, hardcore, hyggefar, fræser-mor, bedste-piste-farer eller ung med lysten til at prøve noget sjovt. (Hafjell har også en yderst fed park – for dem der er til den slags) 🙂
Som altid arrangeres turen i fællesskab, og der kræves for deltagelse i turen, at du deltager aktivt i de mange små-opgaver der er på sådan en tur. Det er lave mad, vaske op, gøre morgenmad klar, rydde væk, tag port-banen ned, hjælpe med opsætning, slibe / vokse ski, osv. osv. (denne tur er en OPLAGT mulighed, hvis du altid har ønsket, at lære at ordne ski).
 
Er der 8-10 deltagere der vil dyrke parken, har vi en yderst kompetent park-instruktør i vores klub: Astrid, som har 3 helårs sæsoner med i bagagen fra henholdsvis USA og New Zealand som proff. kører. Skriv og spørg.
 
April måned i Hafjell er en super flot årstid, og sidste år faldt det helt store sen-sne-fald lige op til uge 14. Så husk solcremen, men spænd skiene godt.
 
Har I nogle spørgsmål til turen, så skriv eller ring.
 
De bedste sne-hilsener
Jacob Struve og Martin Faber
21 49 72 52 og 30 32 12 30
Dette indlæg blev udgivet i AaS, Alpin, Raceteam og tagget , , , , af Faber. Bogmærk permalinket.

Om Faber

40 år gammel. Er medlem af bestyrelsen som PR/Kommunikations-formand. Medlem af Alpinudvalget - PR-udvalget og Tekniktræningsudvalget (samarbejdet med Skiarena). Træner og instruktør for klubbens konkurrencehold : Raceteamet - både junior- og seniorholdet. Bor på Christiansbjerg, Århus N. Har 2 børn som er medlemmer af klubbens Raceteam. 8 og 10 år.

Skriv et svar