Rulleskitræning med team “Birken” fra Lillehammer

Mange af skiklubbens aktive rulleskiløbere var mødt op til dagens fælles rulleskitræning med elitelangrendsløberne i team “Birken” fra Lillehammer Skiklub, som har været på 1 uges træningslejr her i Arhus-området.

Fællestræningen foregik på en rundstrækning ved Jelshøj (Jelshøjvej – Nordlige Bjergevej).
I det super flotte efterårsvejr, var scenen sat til rigtig flot træningstur.

Fællestræningen foregik i et for nordmændene roligt tempo, så vi ikke blev løbet helt over ende. Undervejs gav nordmændenes træner Torstein Drivenes personlig instruktion og tips om teknik og træning – og der blev tid til gemytlig/broderlig snak med nordmændene om langrend-/rulleski generelt.

Se billeder fra fællestræningen her.

Skriv et svar