Nordkredsmesterskaberne er veloverstået…

Fremragende alpin træningstur og konkurrence deltagelse veloverstået. Aarhus Skiklub deltog med 15 børne og junior løbere og 2 seniorløbere til de netop afholdte Nordkredsmesterskaber på Kvitfjell, og flashede vores nye klubjakker og fartdragter på fornem vis. I fællesskab med Hobro Skiklub og klubberne fra Sjælland blev der trænet flittigt i porte frem til fredagens storslalom og lørdagen slalom. Vi havde i konkurrencesammenhæng hele 5 “debutanter” med, og de klarede sig fortrinligt. På billedet er Alma klar til start i 1. gennemløb, sekunderet af race team træner Rune Methling. I skrivende stund har vi ikke fuld overblik over medaljehøsten, men Aarhus Skiklub var på podiet mange gange, også det øverste trin.
Socialt var turen bedre end guld, vores alpine racere fornøjede sig med hinanden på kryds og tværs, og glæder sig til næste tur.
Ole M.

Skriv et svar