Formandens klumme

Tak til vore mange frivillige!

I Aarhus Skiklub har vi de seneste år fået en række nye aktiviteter på programmet som f.eks. alpintræning i SkiArena, udvidet rulleskitræning – nu også med speciel fokus på instruktion for begyndere, Thoraxtræning, træning på mountainbike. Der bliver arrangeret alpine klubture, ture til DM i langrend. Medlemmer tjener penge til skiklubben som frivillige hjælpere til Aarhus City Marathon, DHL-stafetten, salg af Klubhæfter. Der er taget initiativ til et Marselisrulleskiløb, som netop er afviklet for første gang i forbindelse med Marselisløbet i år. Osv. osv.

Initiativerne er mange og vi oplever et forsat stigende aktivitetsniveau i skiklubben generelt – alt sammen båret af et stort engagement og indsats blandt vore frivillige medlemmer fra ide til gennemførelse.

En stor tak til alle jer frivillige.
Uden jeres engagement og indsats var Aarhus Skiklub ikke det, som den er i dag.
Og kun med jeres fortsatte engagement og indsats kan vi sikre en fortsat udvikling af vore aktivitetstilbud til glæde for såvel nuværende som kommende medlemmer af skiklubben.

Skriv et svar