Brand i klubhuset

Der har været brand i klubhuset torsdag aften den 29. november 2012.
Vi sad til bestyrelsesmøde i huset, da strømmen pludselig gik omkring kl. 21. Vi fandt hurtigt ud af, at det skyldtes brand i eltavlen under trappen til kælderen. Branden havde da allerede så godt fat, at vi ikke selv kunne gøre noget for at slukke den, så vi ringede straks 112. Brandvæsenet rykkede hurtigt ud og fik slukket branden, inden den nåede at brede sig til den øvrige del af huset.

Umiddelbart ser det ud til at skaderne begrænser til en total nedbrændt eltavle, en brandskadet kælderstrappe, en total sodsværtet kælder samt sod på især de vandrette flader i såvel stueetage som på 1. sal. Så ud over udbedring af brandskader på elinstallation mv. i kælderen, er der behov for en grundig rengøring for sod i hele huset.

Se flere billeder her.

Skriv et svar