Så starter Alpintræning i SkiArena igen

Hej alle mand.

Så starter alpintræningen med Aarhus Skiklub op igen i 2013-2014 i SkiArena.

Vi starter næste mandag d. 21. oktober (efter efterårsferien), og træner alle mandage i ulige uger frem til sæsonafslutning.

HUSK at tilmelde jer på hjemmesiden (via kalender eller via punktet Træning i SkiArena under Alpin): http://aarhusskiklub.dk/alpin/traening-i-skiarena

VÆR OBS på, at lokalerne er blevet flyttet til Racehall / SkiArena på Hasselager Centervej 30 i Viby. Kør ud af Skanderborgvej fra Viby Torv. Når du kommer til Tæppeland på din venstre side, drejer du i dette lyskryds til højre. I bunden af vejen, finder du Racehall/SkiArena.

SkiArena har i år fået helt nye tæpper, og klubbens instruktører er klar og glæder sig til at køre på ski med jer.

Klubbens træningstider bliver som sidste år:

Børn 17.30 til 19 (med mulighed for start kl. 17 hvis du kan finde instruktører / båndførere til det).

Voksne fra 19-21 (med mulighed for at forlænge træningstiden, hvis du kan finde instruktører / båndførere til det).

Mødetid: 15 min. før til udlevering af ski, støvler og hjelm (gratis leje). Man er velkommen til at tage egne støvler og hjelm med.

Vi glæder os til at komme igang igen, og se både gamle og nye klubmedlemmer til en hyggelig sludder og godt skiløb.

Vi ses – skriv endelig hvis du har spørgsmål.

Bestyrelsesansvarlig Martin Faber (Faber@aarhusskiklub.dk). Hvis I har problemer med at finde det, eller har andre spørgsmål, er I velkommen til at ringe til mig på 28 83 60 69.

Dette indlæg blev udgivet i AaS af Faber. Bogmærk permalinket.

Om Faber

40 år gammel. Er medlem af bestyrelsen som PR/Kommunikations-formand. Medlem af Alpinudvalget - PR-udvalget og Tekniktræningsudvalget (samarbejdet med Skiarena). Træner og instruktør for klubbens konkurrencehold : Raceteamet - både junior- og seniorholdet. Bor på Christiansbjerg, Århus N. Har 2 børn som er medlemmer af klubbens Raceteam. 8 og 10 år.

Skriv et svar