Uge 11 Passo Tonale

Uge 11 Passo Tonale

Så er turen til Passo Tonale lukket.. 64 deltagere, medlemmer i Aarhus Skiklub tager til Italien i uge 11. 36 voksne og 28 børn skal nyde livet, sneen (der er pt 4 meter) .
Vores trænerbemanding bliver optimal, med nogle af landets dygtigste trænere/instruktører..

Vi glæder os!!

http://aarhusskiklub.dk/alpin/uge-11-passo-tonale

 

Endnu engang medaljer til Aarhus Skiklub

Århus Skiklub markerede sig fint ved de åbne Sjællandskredsmesterskaber i slalom og storslalom som blev afviklet på Hafjell den 17. og 18. december. I konkurrence med hovedparten af den danske elite blev det til flere flotte placeringer. Århus Skiklub deltog med Christian Buus Lindgaard Laursen, Anton Nors Madsen og Svend Nors Mathiassen i drenge 10, Sofie Nors Madsen i piger 14, Carl Nors Mathiassen i drenge 14, Martin Lindgaard Laursen i herre 31+ og Ole Mathiassen i herre 46+. På den krævende og isede piste blev det til hele 9 medaljer til Århus Skiklub trods klubbens beskedne deltagerantal, nemlig 1 guld, 4 sølv og 4 bronze. På billedet ses Anton Nors Madsen i fokuseret og fin stil i storslalom.Resultaterne kan ses på flg. link: http://www.lillehammer-skiklub.no/Alpint/Resultater/2013-2014

Ole Mathiassen 19. januar.