Rulleskitræning for begyndere – onsdagsrul

Vi starter nu op med et træningsforløb for begyndere på rulleski – onsdagsrul. Træningsforløbet strækker sig over 6 onsdage i perioden 4. september – 9. oktober 2013. Alle dage fra kl. 18.30 – 20.30. Mødested: Klubhuset, Grumstolsvej 48 i Højbjerg.

Ved rulleskitræningen vil vi fokusere på indlæring af de forskellige teknikker inden for klassisk langrend/rulleskiløb – diagonalgang, dobbelt stavtag med og uden fraspark, nedkørselsteknik, svingteknik, bremseteknik mv.

Som grundlag herfor vil vi arbejde med forskellige øvelser i forhold til balance, vægtoverføring, bevægelseskoordinering mv., så alle bliver fortrolige med rulleskiene, inden vi går videre med den mere tekniske del af indlæringen.

Træningen forestås af uddannede instruktører.

Vi har rulleskiudstyr for udlån til begyndere. Så er du interesseret i at prøve kræfter med rulleskiløb, er det bare med at møde op og være med.

Og så er det rigtig god motion!

Køb klubhæftet gennem Aarhus Skiklub

Aarhus Skiklub er kommet i besiddelse af en stak “klubhæfter”, som giver rabatter for over kr. 40.000 til butikker, cafeer, restauranter, forlystelser og meget mere i Aarhus.

Vi har brug for din hjælp til at sælge dem! 

 

Ét klubhæfte koster kr. 200 hvoraf hele kr. 100 går direkte til Aarhus Skiklub.

Der er med andre ord endnu engang mulighed for at vi kan tjene lidt penge til den kommende sæsons aktiviteter.

Klubhæfterne vil kunne købes til alle vore aktiviteter.
Derudover har du som medlem mulighed for at “låne” en stak hæfter med hjem som du kan sælge til din moster, kammerat, skolelærer, mormor osv., og derved hjælper du din klub med at skabe bedre rammer for næste sæson.

Vil du vide mere om klubhæftet kan du se hvad det indeholder her: www.klubhaeftet.dk
Ønsker du at købe hæftet, sælge til venner og bekendte eller har du spørgsmål kan disse rettes til Mie, på 28 57 45 99 eller mie@aarhusskiklub.dk

 

Alpine ture 2013-2014

Tur til Hamborg 9. november:
http://aarhusskiklub.dk/events/klubtur-til-alpincenter-hamburg

Ungdomstræningstur/Nordkredsmesterskaber med Hobro Skiklub uge 49:
http://www.hobroskiklub.dk/?sideid=824

Træningstur/Sjællandskredsmesterskaber uge 3:
http://www.dskif.dk/kalender/alpine_sjaellandskredsmesterskaberne

Passo Tonale uge 11:
http://aarhusskiklub.dk/alpin/uge-11-passo-tonale

Husk herudover træning hver anden mandag i Det ny Skiarena. Der er mountainbike, gymnastik, barmark og alt muligt andet..

Vi glæder os til at se dig …

Uge 11 2014 – Passo Tonale

Så er der igen tur til Italien. Vi rejser i år med Slopetrotter til Passo. Priserne er fordelagtige og billigere end sidste år og der er nyt hotel..også tæt på pisten… Mere info  her :Invitation-KlubturÅS-uge-1120141 (3)

og tilmeldingsseddel:

tilmelding

Mail evt også på klubtur2011@gmail.com eller ring 29208069 til mig for yderligere info..

Jesper