Fin tilslutning til 2. afdeling af Vestcuppen 2011

Onsdag den 8. juni 2011 stod Århus Skiklub for afviklingen af 2. afdeling af Vestcuppen 2011 på rulleski.

Rulleskiløbet var henlagt til den gammelkendte rute syd for Mårslet.

13 deltagere havde trodset det regnfulde vejr og var mødt op til rulleskiløbet.
Alle gennemførte i fin stil og uden nogen uheld i det noget “glatte” føre.

Tak til skiklubbens frivillige for god hjælp til klargøring af rute, tidtagning, som officials på ruten og ikke mindst tak til vores klubformand Gert for hans hjemmebag til den efterfølgende mere sociale del af arrangementet, som foregik i klubhuset.

Se resultatliste og  flere billeder fra rulleskiløbet.