Birkebeinerrennet 2011

Lørdag den 19. marts deltog 6 af skiklubbens medlemmer i det norske langløb Birkebeinerrennet.
Læs Henrik Tingleffs beretning fra løbet ved at klikke på linket “En kommentar” herunder.
Det giver måske anledning til overvejelser om afholdelse af et smørekursus inden næste vinter-/langrendssæson.

Vasaloppsturen 2011

Vi var 6 medlemmer fra Århus Skiklub, som deltog i årets udgave af Vasaloppet og var med på Danmarks Skiforbunds fællestur med bustransport i sovebus og logi på Malung Skole.

Turen forløb planmæssigt, og med nærmest optimale vejr- og løjpeforhold, er det svært at finde noget at sætte en finger på ved dette års Vasaloppstur. At det for nogle af os så ikke lige lykkedes at finde den helt optimale smøring, kan vi jo kun takke os selv for. Det er trods alt kun marginaler det rykker. Alle kom godt igennem løbet.

Se resultatliste og billeder fra turen.

Århus Skiklub flot repræsenteret i Åre Cup

Her lidt nyt fra Nikoline, medlem af Aarhus Skiklub og bosat i Åre.

Nikoline har en god sæson med fine resultater i Åre Cup og Lille VerdensCup.

To guld i Åre Cup i januar/februar. Hun ligger nu nr. 2 sammenlagt og har muligheden for at tage føringen og vinde ved finalen i April.

Med venlig hilsen / Best Regards
Henrik Laursen og Katrine Buchreitz

Læs videre og se flere billeder fra Nikolines meritter her.